Taler pludselig om mulig transfer

Harry Kane vil mærke udvikling i Tottenham, hvis han skal fortsætte med at spille i London-klubben

Harry Kane har scoret efter behag i Tottenham gennem en årrække, men det er måske snart slut med at nette for London-klubben. Foto: Javier Garcia/BPI/REX
Harry Kane har scoret efter behag i Tottenham gennem en årrække, men det er måske snart slut med at nette for London-klubben. Foto: Javier Garcia/BPI/REX

Den engelske målmaskine Harry Kane har været på kontrakt hos Tottenham i hele sin karriere, men alt kan have en ende.

I et interview med Sky Sports fortæller Kane, at han ikke bliver i Tottenham for enhver pris. Han vil mærke fremgang, hvis han skal fortsætte sit virke i London-klubben.

- Jeg har altid sagt, at hvis jeg ikke føler, at vi er i fremgang eller bevæger os i den rigtige retning, er jeg ikke typen, der bliver for at blive.

- Jeg er en ambitiøs spiller, der vil forbedre mig. Jeg ønsker at være en af de aller, allerbedste spillere, så det (om jeg bliver, red.) afhænger af, hvad der sker med holdet, og hvordan det udvikler sig.

- Så det er ikke sikkert, at jeg bliver her, men det er heller ikke et nej, siger Harry Kane.

Harry Kane er på vej tilbage efter en skade, der satte ham ud af spillet i perioden op til, at Premier League blev suspenderet. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Harry Kane er på vej tilbage efter en skade, der satte ham ud af spillet i perioden op til, at Premier League blev suspenderet. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

Han har endnu ikke prøvet at vinde et trofæ med klubben, men det var tæt på i sidste sæson, da Tottenham tabte Champions League-finalen til Liverpool.

- I nogle år har vi sagt, at holdet kan vinde trofæer, men af en eller anden grund har vi ikke været i stand til det endnu.

- Det er hårdt at tage som spiller og person. Jeg ønsker at vinde i alt, jeg stiller op til. Når man kommer tæt på, men ikke opnår det, er det svært at tage, og det bygger sig op, siger Harry Kane.

Han var skadet i perioden op til, at Premier League tidligere i marts blev suspenderet på grund af coronakrisen.

Tottenham indtager en beskeden ottendeplads i Premier League lige nu.

Manchester City er idømt to års udelukkelse fra europæiske klubturneringer. Og det skal der ikke laves om på grundet en pause i sagsbehandlingen af en appelsag, mener otte rivaler i Premier League ifølge en engelsk avis. Foto: Phil Noble/Reuters Premier League Topklubber i krig mod City: Uoprettelig skade

Bate Borisov er for mange uden for landets egne grænser nok det mest velkendte hviderussiske hold. (Arkivfoto)
 Foto: Anton Vaganov/Reuters Intl. fodbold Her scorer de kassen på coronavirus