Talte over sig: Nu åbner FA sag mod Mourinho

José Mourinho har fået en sag på halsen, efter at han kritiserede en dommer hårdt i kølvandet på Chelseas kamp mod Southampton

José Mourinho risikerer karantæne efter, at han brokkede sig over dommeren i kølvandet på Chelseas kamp mod Southampton. (Foto: AP)
José Mourinho risikerer karantæne efter, at han brokkede sig over dommeren i kølvandet på Chelseas kamp mod Southampton. (Foto: AP)

Det engelske fodboldforbund (FA) har besluttet at åbne en sag mod Chelseas manager, José Mourinho.

Portugiseren var stærkt utilfreds med dommer Anthony Taylor, da Chelsea den 28. december spillede 1-1 ude mod Southampton i Premier League.

Se også: Den var ny: Mourinho undskylder overfor dommeren

Ifølge Mourinho blev Chelseas Cesc Fabregas snydt for et klart straffespark, da han faldt i straffesparksfeltet. Spanieren blev i stedet tildelt et gult kort.

- I andre lande, hvor jeg har arbejdet, ville der i morgen stå på forsiden i sportsaviserne, at det er en skandale. For det er en skandale.

- Jeg vil gå hen til dommeren og ønske ham godt nytår og sige, at han bør skamme sig, sagde José Mourinho blandt andet efter kampen.

Manageren har frem til den 13. januar til at svare på anklagerne fra FA.

Se situationen, der fik Mourinho til at rase her:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere