Annonce:
Annonce:

Tandløs indsats fra svinedyre stjerner: - Noget værre rod

De astronomiske summer, som Chelsea har spenderet i transfervinduet, var ikke nok til en sejr mod Fulham, og hvis tingene ikke snart begynder at flaske sig for Graham Potters mandskab, så kan trænersædet snart ende med at blive glohedt under London-klubbens 47-årige manager

- Det kan godt være, at Graham Potter siger, at han stadig har opbakning fra Chelsea-ledelsen, og der er mange i det britiske, som godt kan lide Potter, men han har virkelig fået sin sag for i Chelsea, siger fodboldekspert og kommentator Niels Christian Frederiksen efter fredagens skuffende nulløsning mod Fulham. Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Couldridge

Følg Fodbold
Følg Premier League

Chelsea har spenderet flere penge i vinterens transfervindue, end hvad der tilsammen er blevet handlet for både i den franske, spanske, italienske og tyske liga. Men alligevel kunne London-klubben ikke købe sig til mål i fredagens skuffende nulløsning mod Fulham.

Klubbens to ejere, Todd Boelhy og Behdad Eghbali, kan flashe deres kreditkort, så meget de vil, men de store armbevægelser til trods var det alligevel Fulham, der endte op med flest skud på mål og flest boldberøringer i modstanderes felt.

Sådan formuleres den kontante konklusion dagen derpå i britiske Mirror efter London-klubbens tandløse præstation på Stamford Bridge.

Chelsea har betalt, hvad der svarer til cirka 900 millioner kroner for Enzo Fernandez, som blev købt i portugisiske Benfica. Den dyreste spiller, der er blevet hentet til Premier League, var måske den Chelsea-spiller, der gjorde mest væsen af sig mod Fulham. Foto: Ritzau Scanpix/Tony Obrien

Fuser mod Fulham
Chelsea, der netop har brugt omkring svimlende 2,5 mia. kr. på transfers, havde flere af de dyrt indkøbte nyerhvervelser i startopstillingen, men alligevel endte opgøret mod Fulham som en gedigen fuser uden scoringer.

Annonce:

Graham Potters mandskab er med en niendeplads i tabellen stadig milevidt fra en placering i top fire i Premier League.

Fodboldekspert og kommentator Niels Christian Frederiksen var da bestemt heller ikke begejstret over London-klubbens indsats:

- Det var noget værre rod. Ligesom det har været så mange gange før i denne sæson. Der er pludselig også mange nye spillere, der skal finde sig til rette på Graham Potters mandskab. Og selvom der er blevet betalt mange penge for de nye store stjerner, så er det jo ikke nødvendigvis et projekt, som Potter kan lykkes med fra day one, siger Niels Christian Frederiksen.

- Slet ikke, når han i nærmest hele sæsonen har været i vildrede over, hvordan han vil spille, siger han.

I alt brugte Chelsea i januar, hvad der svarer til cirka 2,5 milliarder kroner på spillere. Men trods de otte nyerhvervelser endte det alligevel ganske uforløst mod upåagtede Fulham. Foto: Ritzau Scanpix/Tony Obrien

Potter under pres
Chelsea har nu præsteret at vinde bare én kamp ud af de seneste syv. Undervejs er det kun blevet til tre sølle scoringer. Og den statistik kunne hverken det argentinske rekordindkøb Enzo Fernández, Mykhailo Mudryk eller de resterende seks nyindkøb lave om på fredag.

Det er Potters opgave at få maskineriet til at køre rundt. Men det er ikke ligefrem nogen nem opgave at få integreret nye stjerner, når der er påkrævet gunstige resultater så hurtigt som muligt, påpeger Niels Christian Frederiksen.

Potter er derfor uomtvisteligt sat under stort pres.

- Det er ikke kun pressen, der forventer, at niveauet skal være meget højere (end før vinterpausen, red.), det gør fansene også. Ejerkredsen kan heller ikke stille sig tilfredse med det, de har set indtil nu.

- Potter godt nok været ude og sige, at han har opbakning fra klubbens ledelse. Men han har virkelig fået sin sag for i Chelsea. Hvis tingene ikke ret hurtigt begynder at flaske sig, så ender han snart med at blive vikar i sit eget job, slutter Niels Christian Frederiksen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: