Thomas Frank accepterer bøde

Thomas Frank har accepteret bøde på 8000 pund for sin opførsel og sprogbrug mod en Premier League-dommer

Thomas Frank fik rødt kort efter slutfløjt mod Wolverhampton. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Thomas Frank fik rødt kort efter slutfløjt mod Wolverhampton. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Den danske Brentford-træner Thomas Frank har accepteret en bøde på 8000 pund, svarende til 71.500 kroner, som han er blevet idømt af Det Engelske Fodboldforbund (FA).

Det oplyser Brentford på sin hjemmeside.

Det sker tre dage efter, at FA åbnede en sag mod Frank, der fik rødt kort i minutterne efter Brentfords kamp mod Wolverhampton i lørdags.

Frank blev straffet for sin sprogbrug og opførsel over for dommer Peter Bankes.

Allerede efter kampen undskyldte Frank over for sine spillere.

- Jeg sagde til spillerne, at de skulle passe på ikke at få gule kort, så jeg undskyldte til dem for ikke at kunne styre mine følelser, sagde Thomas Frank ifølge Sky Sports efter kampen.

Situationen opstod, mens spillerne sagde tak for kampen på banen.

- Jeg var frustreret over, at vi ikke fik et point, men jeg var relativ rolig, da jeg gik hen til dommeren, forklarede Frank.

- Jeg fik så et gult kort efter en konfrontation med en Wolverhampton-spiller.

Derefter fulgte en ordveksling mellem Thomas Frank og dommer Peter Bankes, der kvitterede med endnu et gult kort, der blev vekslet til et rødt.

- Jeg spurgte Peter, hvorfor jeg fik et gult kort mere, og han sagde, at jeg vendte mig om og var for aggressiv.

- Han sagde, at han vil kigge på det igen og beslutte, om det var et gult kort mere værd, så vi må se, sagde Frank lørdag.

Han har netop forlænget sin kontrakt med Premier League-klubben.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+