Thomas Frank får kæmpe skulderklap: Tæt på en forlængelse

Brentford er parat til at underskrive en kontraktforlængelse med sin danske cheftræner frem til 2025

Thomas Frank kastede sig senest ud i en passioneret beskrivelse at sit holds indsats mod United. Se det her
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Thomas Frank står muligvis midt i sin sværeste tid i Premier League.

Men trods tre nederlag i rap til Southampton, Liverpool og senest Manchester United, så er Brentford begejstrede for sin danske cheftræner.

Derfor er danskeren tæt på en forlængelse i London-klubben frem til 2025.

Transferjournalist Søren Sorgenfri var først til at omtale forlængelsen lørdag morgen, og informationerne stemmer fuldt ud overens med, hvad forskellige kilder med indsigt i Brentfords overvejelser har givet udtryk for over for Ekstra Bladet gennem den seneste tid.

Rammerne for en forlængelse har været på plads i mere end en uge, men den endelige signatur er ikke ordnet endnu.

Brentford går gennem en hård periode med en stribe nederlag, og timingen i forlængelsen kan vise sig at blive det skulderklap, der løfter klubben ud af den problematiske periode.

Danskeren har taget Premier League med storm. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Danskeren har taget Premier League med storm. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Det er i disse uger fem år siden, at Thomas Frank tog springet til London-klubben.

I første omgang var det i en rolle som assistenttræner sammen med Richard O'Kelly. Da manager Dean Smith to år senere blev hentet til Aston Villa, så blev Thomas Frank betroet trænersædet i klubben oktober 2018.

Successen har været overvældende. To playoff-finaler på Wembley om oprykning til Premier League som kulminerede med oprykningen.

48-årige Thomas Frank fremstår som en karismatisk leder i Premier League, hvor han senest bramfrit stillede sig frem og insisterede på, at Brentford havde smadret Manchester United i første halvleg af midtugens opgør.

Brentford spiller i eftermiddag mod Wolves og har brug for en sejr for at komme ud af den svære periode.

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+