Thomas Frank i ordkrig om oprykning

Thomas Frank sender allerede konkurrent op i Premier League, men den køber de ikke

Thomas Frank sender rivaler op. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Thomas Frank sender rivaler op. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Tøfting: - Undrede mig i går

Thomas Frank og Brentford kæmper for oprykning til Premier League, men onsdag aften led drømmen et lille knæk, da den absolutte topkamp i Championship blev tabt 0-1 ude mod rækkens nummer et, Norwich.

Efter kampen startede en ordkrig mellem de to trænere.

- Tillykke til Norwich. Jeg tror, at de 100 procent sikkert rykker op. Det er ikke 'mind games' eller noget, men baseret på deres præstationer i denne sæson, siger Thomas Frank til The Evening Standard.

Norwich har ti point ned til Brentford og Watford, der ligger nummer to og tre, og de to bedste rykker direkte op, mens nummer tre til seks spiller om den sidste plads.

Norwich-manager Daniel Farke køber dog ikke Thomas Franks vurdering.

- Det er lige meget, hvad han siger. Der er ikke nogen garanti. Vi ved godt, vi er i en god position, og at have 73 point på dette tidspunkt er fantastisk, men der er ikke noget afgjort, siger Daniel Farke.

- Jeg vil ikke lyve. Det var en kæmpe kamp mod et af rækkens bedste hold, som har chancen for at slutte på en topplacering. Hvis man går i omklædningsrummet med tre point og et clean sheet skal man være glade, siger Farke.

Thomas Frank roser Norwich-holdet, der er nogenlunde det samme som det, der rykkede op for to år siden.

- De har et rigtig godt hold, og det vil ikke undre mig, hvis de går ubesejret igennem resten af sæsonen, siger Frank, der også selv ligger godt til med sit Brentford-mandskab.

Lørdag spiller Brentford hjemme mod Rotherham, der ligger under stregen, mens Norwich får besøg af Luton fra midten af rækken.

Her bliver Braithwaite den store helt

 Tacklingen alle taler om: Måtte syes i pausen

SÅDAN ER DET GÅET PLAYOFF-TABEREN ÅRET EFTER
? - Brentford (20/21)
10 - Derby (19/20)
5 - Aston Villa (18/19)
20 - Reading (17/18)
4 - Sheffield W (16/17)
2 - Middlesbrough (15/16)
8 - Derby (14/15)
13 - Watford (13/14)
15 - Blackpool (12/13)
1 - Reading (11/12)
4 - Cardiff (10/11)
8 - Sheffield U (09/10)
10 - Bristol C (08/09)
1 - West Bromwich (07/08)
24 - LEEDS (06/07)
4 - Preston (05/06)
6 - West Ham (04/05)
8 - Sheffield U (03/04)
8 - Norwich (02/03)
8 - Preston (01/02)
16 - Barnsley (00/01)
Fed=Op, Kursiv=Tabt semi, VERSALER=NED