Tidligere Liverpool-stjerne smidt i fængsel

Dean Saunders er blevet idømt ti ugers fængsel for at nægte at samarbejde i forbindelse med en alkoholprøve

Dean Saunders må en tur bag tremmer. Foto: Andy Hooper/Daily Mail/Shutterstock
Dean Saunders må en tur bag tremmer. Foto: Andy Hooper/Daily Mail/Shutterstock

Dean Saunders er onsdag blevet fængslet i ti uger for spirituskørsel.

Den 55-årige tidligere walisiske landsholdsspiller og Liverpool-angriber erkendte sig skyldig i at nægte at puste i politiets alkoholmeter, da han blev stoppet 10. maj i år i Chester, der ligger syd for Liverpool.

Ud over fængselsstraffen er han blevet frataget sit kørekort i 30 måneder og dømt til at betale sagens omkostninger.

I en tidligere afhøring nægtede Saunders sig skyldig i anklagerne.

Ifølge hans advokat havde han drukket to fadøl, og det havde haft en større påvirkning, da han samtidig tog medicin for en skade i sit knæ og på grund af astma.

Politiet, der anholdt Saunders, sagde, at han talte sløret og var nødt til at støtte sig op af bilen, da han blev bedt om at træde ud af den.

Da dommen blev afsagt, lagde dommer Nicholas Sanders ikke skjul på sin foragt over for den tidligere angriber.

- Gennem hele denne sag har du vist dig at være arrogant og troet, at din tidligere og nuværende status i offentligheden giver dig ret til at hæve dig over loven.

- I virkeligheden er det modsatte tilfældet. Dem, der er i offentlighedens søgelys, kan forvente en afskrækkende dom, når de blæser på loven, sagde dommeren.

Saunders blev den dengang dyreste britiske fodboldspiller, da han i 1991 blev købt af Liverpool fra Derby.

Han har spillet 75 landskampe for Wales.

Jürgen Klopp er en af de managers, der vil have den tidligere transfer deadline tilbage i Premier League. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix Premier League - 27. aug. 2019 - kl. 08:46 Premier League-klubber slår i bordet: Kræver kæmpe ændring

Se også: Stjernens kone har fået nok: - Hjem med dig!

Christian Eriksen kan have spillet sin sidste kamp for Tottenham. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix Premier League - 26. aug. 2019 - kl. 07:44 Eriksen kan have spillet sin sidste kamp

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere