Tidligere Superliga-spiller i fokus: Kæmpe drop satte United i gang

Tidligere Esbjerg-målmand droppede, da Manchester United vandt igen

Ole Gunnar Solskjær og Manchester United vandt igen (Foto: Ritzau Scanpix)
Ole Gunnar Solskjær og Manchester United vandt igen (Foto: Ritzau Scanpix)

Monsterangriberen Romelo Lukaku behøvede bare kun få sekunder på banen til at sætte Manchester United på sejrskurs.

Efter lynmålet til 1-0 øgede Marcus Rashford til slutresultatet 2-0 med godt 10 minutter tilbage, og Manchester Uniteds norske vikarmanager Ole Gunnar Solskjær er fortsat ubesejret i det varme sæde.

Den belgiske VM-spiller slog lynhurtigt til, da den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka lavede et kæmpe drop.

Newcastle-målmanden kunne for anden gang i opgøret ikke holde Marcus Rashfords frispark, som den indskiftede Romelo Lukaku var over som en anden høg.

Belgieren havde i forbindelse med frisparket afløst Anthony Martial, og han havde kun været på banen eller rettere uret havde kun tikket i de sekunder, som var gået fra frisparket blev sparket og bolden tabt for hans fødder.

Dermed fik Ole Gunnar Solskjær den fjerde sejr af fire mulige, men den blev ikke så prangende som i de tre forudgående sejre.

Her har Manchester United vundet med 5-1 i Cardiff og med 3-1 og 4-1 hjemme over Huddersfield og Bournemouth.

Selv om gæsterne i 1. halvleg havde bolden mest, var det kun få gange, at den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka måtte vise, hvorfor Newcastle udnyttede en option og ombyttede en lejeaftale med en fire år lang kontrakt. En manøvre som kostede 35 millioner kroner.

De første 45 minutter sluttede målløst, og det var faktisk Newcastle, som kom bedst ud til 2. halvleg, men den ghanesiske hurtigløber Christian Atsu havde f. eks. ikke brugt pausen på at få sigtet indstillet.

Ole Gunnar Solskjær mente efter godt en time, at det var tiden at sætte friske kræfter ind i form af Romelo Lukaku og Alexis Sanchez.

Det vil mange nok kalde en taktisk genistreg nok, men andre hellere vil kalde det for en forsinket julegave fra den tidligere Esbjerg-målmand.

I hvert fald blev Manchester United sat i gang af hans drop og fortsætter opstigningen i tabellen efter fyringen af José Mourinho.

Det er blandt andet Chelsea, som man har kig på, og da London-klubben kun fik 0-0 mod Southampton med Jannik Vestergaard, så blev den afstand forkortet.

I bunden ser det mere og mere sort for Huddersfield med Jonas Lössl, Mathias Zanka Jørgensen og Philip Billing, som tabte hjemme med 1-2 til Burnley, så man er isoleret i bunden.

Se også: Tottenham på pinebænken: Eriksen tygger på guldrandet tilbud

Se også: 'Hændelse' udskyder Premier League-kamp

Taapsee Pannu er bevidst om, at hun risikerer nogle ting ved at stå frem i offentligheden som kæreste til Mathias Boe. Foto: AP Sport og Spil Bryder fem års tavshed: Sådan scorede han Bollywood-skønhed

40 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere