Tidligere United-bomber på røven: God for en flad tyver

Der er ikke mange penge på kistebunden hjemme hos Dwight Yorke, som går en konkursbegæring i møde ved retten i London

Der var store smil på Dwigt Yorke og Andy Cole, da angrebsparret vandt Champions League i 1999. Smilet må dog være blegnet en smule på Yorkes ansigt på det seneste. Foto: All Over Press
Der var store smil på Dwigt Yorke og Andy Cole, da angrebsparret vandt Champions League i 1999. Smilet må dog være blegnet en smule på Yorkes ansigt på det seneste. Foto: All Over Press

Han bankede kasser ind på samlebånd i årene omkring årtusindskiftet på et af de mest succesfulde Manchester United-hold nogensinde.

Dengang var den giftige angrebsduo Dwight Yorke og Andy Cole frygtet af forsvarsspillere i Premier League og Europa. Kulminationen kom i 1999, hvor United.mandskabet hev The Treble hjem med danske Peter Schmeichel som målmand.

Efterfølgende blev det til mindre succeser for Dwight Yorke i klubber som Blackburn, Birmingham og Sunderland, før angriberen fra Trinidad og Tobago i 2009 lagde støvlerne på hylden. Men efter fodboldpensionen er det dog kun gået ned ad bakke for den 46-årige Yorke.

På fallittens rand
Ifølge flere engelske medier, herunder The Mirror og The Sun, er Dwight Yorke nemlig i store financielle problemer. Den tidligere Premier League-stjerne skulle tirsdag have mødt op ved retten i London, hvor man kan erklære sig konkurs, hvis man ikke kan betale sine kreditorer.

Den retsag er dog blevet rykket frem til 15. oktober, hvilket køber Yorke en smule tid til at kradse penge ind for at holde sig oven vande. Der er dog ikke meget håb for at det lykkes ham at skrabe kapital nok sammen.

Hans firma er nemlig ikke en rød reje værd, ligesom det kæmpemæssige slot han og ekskæresten, modellen Katie Price, boede i sammen allerede er solgt.

- Dwight har desperat forsøgt at få sine finanser tilbage på sporet henover det seneste år, mens værdierne i hans firma er skrumpet ind til bare tyve kroner, siger en kilde til The Sun og fortsætter:

- Han har endda solgt sit slot i Cheshire, som han delte med Katie. Han fik 19 millioner kroner for det sidste år, men det har åbenlyst ikke hjulpet meget. Når man tænker på, hvor succesfuld en spiller Dwight var, er det virkelig svært at forstå, at det er kommet helt herud for ham, slutter kilden.

Artiklen fortsætter under billedet..

Dwight Yorkes eks Katie Price er også i økonomisk uføre, efter det er kommet frem, at hun har brugt sin personlige formue på svimlende 374 millioner kroner. Foto: AP/Dan Steinberg
Dwight Yorkes eks Katie Price er også i økonomisk uføre, efter det er kommet frem, at hun har brugt sin personlige formue på svimlende 374 millioner kroner. Foto: AP/Dan Steinberg

Eks også i problemer
Tidligere på måneden kom det frem, at moren til Dwight Yorkes 16-årige søn, Harvey Price, ligeledes er i store vanskeligeheder. Den kendte nøgenmodel Katie Price, der nok vækker støre genklang under kunstnernavnet Jordan, har brugt sin enorme formue på næste 400 millioner kroner.

I begyndelsen af 00'erne datede hun og Yorke hinanden, men efter blot 18 måneder spittede parret op. Katie Price har dog - takket være blandt andet playboy-forsider og en sexvideo - været godt ved muffen i mange år - indtil nu altså.

Brystbomben kan nemlig give ekskæresten gode råd om, hvordan man gebærder sig i retten, når det bliver hans tur i oktober. Hun skulle nemlig selv troppe op i Rolls High Court i starten af august, hvor hun fik indtil midten af oktober til at betale flere tusinde kroner tilbage til hendes kreditorer, hvis hun vil undgå en konkursbegæring.

- Katie og Dwight er nok mere ens, end de tror, at de er. De har begge brugt deres formuer, siger samme kilde ifølge The Sun.

Det er ikke første gang, at Dwight Yorke har danset på fallittens rand. I 2017 var et tilbagebetalingskrav tæt på af erklære Yorke konkurs, men fordi beløbet var under 40.000 kroner, blev sagen droppet. 

Den tidligere, storbarmede glamour-model har været igennem otte brystoperationer i karrieren. Foto: All Over Press Kendte Playboy-forsider og sexvideo: Så meget er brystbombe værd

Det nye par i poolen i Thailand. Foto: All Over Press Intl. kendte - 15. jul. 2018 - kl. 16:48 Topløs Katie Price vild med ny kæreste

Se også: Nu går hun all in: Se splitternøgen Katie Price

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere