Til rødt! Dyrt PL-indkøb slagter modspiller efter 17 sekunder

Newcastles nye angriber Aleksandar Mitrovic gjorde sig i den grad opmærksom kort inde i sin PL-debut, da han hensynsløst sparkede sin nærmeste modstander ned

Premier League-klubben Newcastle har før denne sæson blandt andet forstærket sig med den serbiske landsholdsspiller Aleksandar Mitrovic, der har kostet klubben små 140 millioner.

Angriberen startede i første omgang på bænken, da klubben sparkede sæsonen i gang hjemme mod Southampton, men den tidligere Anderlecht-spiller gjorde i den grad opmærksom på sig selv, da han afløste sin angrebskollega Papiss Cissé efter 75 minutters spil.

Mitrovic valgte nemlig helt hensynsløst at tackle Southamptons Matt Targett hårdt, efter Targett havde sparket bolden væk. Serberen, der sandsynligvis var meget ivrig efter at vise hjemmepublikum sin dedikation for klubben, fik kun en advarsel efter sin lille svinestreg.

TV: Se hændelsen i videoen øverst i artiklen

Det kort kunne sagtens have haft en anden farve - det indrømmede holdets træner Steve McClaren også efter opgøret.

- Vi var meget heldige med, at han ikke fik en udvisning ved den situation. Og jeg ville ikke have kritiseret dommeren, hvis han havde give ham det røde kort. Men sådan er han, Mitrovic. Han holder sig ikke tilbage, og han ville gerne imponere publikum, da han kom ind. Han er stadig en ung spiller, og du kan se, hvor direkte han er, sagde McClaren til Sky Sports.

Kampen endte i øvrigt 2-2, efter FC Midtjyllands kommende modstander i EL-kvalifikationen bragte sig foran ved Graziano Pelle. Newcastle svarede tilbage ved Papiss Demba Cisse og Georginio Wijnaldum, før Shane Long tysede på publikum i Newcastle, da han udlignede til 2-2.

Se højdepunkterne fra opgøret i videoen herunder:

13 kommentarer
Vis kommentarer