Tissede på målstolper: Heksedoktor kastede forbandelse over Liverpool

Den tidligere Liverpool-målmand Bruce Grobbelaar har efter eget udsagn ophævet den forbandelse, som en afrikanske heksedoktor kastede over klubben helt tilbage i 1992

Bruce Grobbelaar var en showman i Liverpool-målet, og han kan stadig underholde med sine historier. Foto: Ben Radford/Getty Images
Bruce Grobbelaar var en showman i Liverpool-målet, og han kan stadig underholde med sine historier. Foto: Ben Radford/Getty Images

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!

Da Liverpool senest vandt det engelske mesterskab, hed målmanden Bruce Grobbelaar.

Det er snart 30 år siden, men hvis det til maj endelig lykkes at vinde titlen igen, skal Liverpool-tilhængerne måske takke den nu 62-årige spasmager for det.

I hvert fald mener Bruce Grobbelaar selv, at han spiller en rolle.

Den excentriske Liverpool-legende hævder, at han har ophævet en forbandelse, som blev kastet over klubben i 1992 af en afrikansk heksedoktor.

Det år fik Grobbelaar en såkaldt testimonialkamp på Anfield som tak for over ti års tro tjeneste. Grobbelaar var på det tidspunkt sponseret af øl-producenten Zembezi, og de sendte en heksedoktor til Liverpool med kolde forsyninger …

- Han gik rundt til målstolperne, lagde sin gedehale og øste sit vand på begge sider af dem. Han tog mikrofonen og sagde ’hvis ikke I har junglemanden Bruce Grobbelaar her, vinder I ikke titlen,’ fortalte Bruce Grobbelaar lørdag middag i BT Sports studie.

Han var gæst til optakten til kampen mellem Liverpool og Watford, og hans historie fik smilene frem i studiet.

For Grobbelaar fortalte også, hvordan han fik hævet heksedoktorens forbandelse over Liverpool.

Tilbage i sæsonen 2013/14 gik han i forbindelse med en aftenkamp ned til målet ved The Kop og tissede på stolperne.

Målmanden blev smidt væk fra banen og fik ikke tisset på stolperne i den anden ende. Og som Grobbelaar sagde, så gled Steven Gerrard (mod Chelsea, red.), og Liverpool sluttede nummer to.

Liverpool har ikke vundet mesterskabet, siden Grobbelaar forlod klubben i 1994. Foto: David Cannon/Getty Images
Liverpool har ikke vundet mesterskabet, siden Grobbelaar forlod klubben i 1994. Foto: David Cannon/Getty Images

Forbandelsen var altså ikke brudt, men tilbage i foråret fik målmanden, der spillede 626 kampe for Liverpool, endelig fuldført sin mission.

Han var med i en privat kamp med forretningsfolk på Anfield, og en fyr sagde til ham, at nu måtte han ordne det. Grobbelaar sagde okay og tog en vandflaske.

’Jeg hældte vandet ud og tissede i den. I første halvleg i The Kop-enden sprøjtede jeg det ud over stolperne, i anden halvleg nede i Anfield Road-enden sprøjtede jeg det hele ud over stolperne. Det var i slutningen af sidste sæson,’ fortalte Bruce Grobbelaar, der var med til at vinde seks mesterskaber med Liverpool og nu muligvis får sin andel i et syvende.

Liverpool har efter 17 runder et forspring på ti point til Leicester.

Efter lørdagens 2-0-sejr over Watford står 'The Reds' noteret for imponerende 49 point og har fortsat ikke tabt i Premier League i denne sæson.

Mohamed Salah scorede begge Liverpools mål, da de slog Watford 2-0. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix Premier League - 14. dec. 2019 - kl. 15:32 Trods VAR-show: Liverpool brager videre

Se også: Benhård Pukki: Spillede med brækket tå

Carlos Rodriguez scorer for Monterrey, der vinder 3-2 over værterne fra Al-Sadd. Foto: Ibraheem Al Omari/Reuters/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 14. dec. 2019 - kl. 21:00 Klar til Liverpool efter helt utroligt mål

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby-landsholdsspiller kan blive solgt

26 kommentarer
Vis kommentarer