Tjener kvart million om ugen: PL-spiller i store pengeproblemer

Crystal Palaces Pape Soaure er havnet i store økonomiske vanskeligheder trods en gedigen hyre

Pape Souare har det svært i England for tide. Foto: All Over Press
Pape Souare har det svært i England for tide. Foto: All Over Press

Selvom man tjener en kvart million danske kroner om ugen, er det ikke ensbetydende med, at man har styr på finanserne.

Det er i hvert fald ikke tilfældet for Crystal Palaces senegalesiske forsvarsspiller Pape Souare, der ifølge Daily Mail har så tunge økonomiske problemer, at han er gået med til en såkaldt frivillig insolvensordning. Det viser officielle dokumenter, som avisen er kommet i besiddelse af.

Ifølge avisens oplysninger er det britiske skattevæsen HMRC en af spillerens helt store kreditorer, og den 27-årige forsvarsspiller skulle således have meget vanskeligt ved at betale en skatteregning til myndighederne.

Hverken Crystal Palace eller spillerens repræsentanter har ønsket at kommentere avisens oplysninger.

Involveret i alvorligt trafikuheld
De sidste par år har generelt været en anelse op ad bakke for Pape Souare.

I 2015 kørte han galt på vej hjem fra Heathrow Lufthavn og måtte skæres fri af bilen, inden der ventede ham godt et år på sidelinjen på grund af de kvæstelser, han pådrog i sig i ulykken.

Sagen er dog endnu ikke afsluttet for Souares vedkommende, da han skal møde i retten i juli, fordi han er mistænkt for at køre hensynsløst og uopmærksomt.

Han kostede i 2015 i omegnen af 30 millioner kroner for Crystal Palace, men er aldrig blevet den succes, man havde håbet på. Det blev måske bedst illustreret ved en episode i oktober sidste år, hvor Souare kastede sin trøje ud til Crystal Palaces fans efter et nederlag i Liga Cup'en.

En gestus, der plejer at blive ganske fint modtaget blandt tilskuere til fodboldkampe. Desværre for Souare kvitterede fansene ved at sende trøjen retur til afsender...

Se også: Ultimativ ydmygelse: Smed trøjen tilbage til stjernen

Intl. fodbold - 1. apr. 2018 - kl. 11:12 Efter drømmedebut: - Jeg gav dem Zlatan ...

Sport og Spil 'Uvirkeligt og utilstedeligt, Mourinho - Han virker ekstremt frustreret'

3 kommentarer
Vis kommentarer