To fans arresteret efter kvalmende hån

To Southampton-fans blev tilbageholdt af politiet efter kampen mod Cardiff, efter de blev spottet i gang med at håne afdøde Emiliano Sala

Emiliano Sala blev hyldet i Nantes, da klubben 30. januar spillede den første kamp efter hans forsvinden. Se den rørende hyldest. Video: SNTV.

Det er kun få dage siden, at Cardiff-angriberen Emiliano Salas lig blev identificeret, efter han sammen med pilot David Ibbotson forsvandt over Den Engelske Kanal i et lille privatfly.

Tragedien har i den grad rystet den walisiske fodboldklub, der netop havde købt argentineren.

Sala nåede aldrig at komme i kamp for Cardiff inden sin død, og lørdag spillede Cardiff den første kamp, siden argentinerens endelige skæbne var blevet bekræftet.

Før kampen på udebane mod Southampton var der et minuts stilhed, mens Cardiffs fans kampen igennem hyldede Sala med sang.

Kenneth Zohore blev matchvinder for Cardiff. Foto: Ritzau Scanpix
Kenneth Zohore blev matchvinder for Cardiff. Foto: Ritzau Scanpix
 

Dog var der to Southampton-fans, der for en stund ødelagde den rørende stemning.

De to fans blev fanget på video, hvor de tydeligt i retningen af Cardiffs fans lavede fly-bevægelser i et forsøg på at håne Sala og fansene.

På videoen kan man tydeligt høre de rasende Cardiff-fans.

De to fans blev hurtigt identificeret og tilbageholdt af politiet. Ifølge Daily Mail kan de se frem til en tre-årig karantæne fra Southamptons hjemmebane St. Mary's.

Heldigvis for Cardiff overskyggede hændelsen ikke kampen. Cardiff tog en sen sejr i overtiden på mål af danske Kenneth Zohore, og de tre point betød alverden for holdet.

- Det har været nogle hårde uger. Jeg ved, at Emiliano Sala kiggede med oppefra, så det var godt, vi fik de tre point, lød det fra Cardiffs målscorer til 1-0, Sol Bamba.

Mens Sala er blevet fundet og identificeret, er piloten David Ibbotson stadig ikke blevet lokaliseret.

To Southampton-fans blev arresteret for at håne Emiliano Salas tragiske død efter Cardiffs sejr over Southampton. Foto: Ritzau Scanpix
To Southampton-fans blev arresteret for at håne Emiliano Salas tragiske død efter Cardiffs sejr over Southampton. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Hjemvendt bomber: - Jeg kunne være blevet og hævet min store løn

Se også: Fire mål og rødt kort i stor Real-triumf

Se også: Dansker blev den store helt i overtiden

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere