To transfers i samme fly

Real Madrids Gareth Bale landede fredag i London i et privatfly, der tilhører Tottenham-formand David Levy

Gareth Bale er anfører for det walisiske landshold, selvom han kæmper med at få spilletid i Real Madrid. Foto: Andrew Boyers/Reuters
Gareth Bale er anfører for det walisiske landshold, selvom han kæmper med at få spilletid i Real Madrid. Foto: Andrew Boyers/Reuters

Real Madrid-spilleren Gareth Bale nærmer sig et muligt comeback i Premier League-klubben Tottenham.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 31-årige angriber landede fredag i Luton Airport nær London. Det skete i et privatfly, der tilhører Tottenham-formand Daniel Levy.

En tv-optagelse fra Sky Sports viser Bale træde ud af flyet i selskab med venstrebacken Sergio Reguilon, der også spiller i Real Madrid.

Reuters skriver, at Bale formentlig vender tilbage til Tottenham på en lejeaftale.

Det mulige skifte er dog ikke bekræftet fra officielt hold, men ifølge Reuters kan det ske senere på fredagen.

Den walisiske angriber skiftede i 2013 fra Tottenham til Real Madrid i en handel til 100 millioner euro svarende til 745 millioner kroner.

Gareth Bale har de senere år haft svært ved at leve op til de store forventninger i den spanske mesterklub.

Han har ofte ikke været en del af cheftræner Zinedine Zidanes trup. Det er dog blevet til 56 mål for Gareth Bale i mere end 200 kampe for Real Madrid.

Billeder/Video: Ritzau Scanpix/Maya Westander

Ståle Solbakken og FC København vandt torsdag 2-1 ude over IFK Göteborg i Europa Leagues anden kvalifikationsrunde. Der resterer yderligere to kvalifikationsrunder før gruppespillet. Foto: Lars Poulsen Europa League Fordel til FCK

Den argentinske angriber Gonzalo Higuain er færdig i Juventus. (Arkivfoto) Foto: Massimo Pinca/Reuters Fodbold Juventus taber 136 mio. ved at slippe Higuain

Rachel Uchitel synes, at det er uretfærdigt, at Tiger Woods er sluppet så nemt fra den skandale, der ramte golfstjernen for 10 år siden. Foto: NBC NewsWire/Getty Images Golf Taler ud om sex-skandalen med Woods

Cody Miller lider af tragtbryst. Foto: David J. Phillip/Ritzau Scanpix Svømning Skam over sjov krop - hul i brystet

William Eskelinen - et blødt punkt på et stærkt hold. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Tre kæmpeblundere rammer AGF's medaljedrømme

24 kommentarer
Vis kommentarer