Topdommer fyret for Snapchat-besked

Bobby Madley er færdig som dommer i verdens største liga

Bobby Madley har dømt sin sidste kamp i Premier League. Foto: All Over Press
Bobby Madley har dømt sin sidste kamp i Premier League. Foto: All Over Press

32-årige Bobby Madley går sandsynligvis rundt og ærgrer sig en hel del i disse dage.

Ifølge flere engelske medier heriblandt Sky Sports er Premier League-dommeren blevet fyret på gråt papir på grund af en upassende besked på det sociale medie Snapchat.

Madley skulle angiveligt have taget et billede af en handicappet mand og tilføjet en besked om muligheden for, at dommeren kunne slå den handicappede mand i en skolekonkurrence. Den nærmere ordlyd er endnu ikke offentliggjort.

En af Madleys følgere tog efterfølgende et screenshot af billedet og sendte det til en chef i den engelske dommerunion, PGMOL (Professional Game Match Officials Limited, red.), og her har man altså vurderet, at beskeden var så problematisk, at man ikke længere kan have Bobby Madley i stalden.

- Bobby Madley er ikke længere ansat af PGMOL, lyder den kortfattede meddelelse.

Engelske medier skriver desuden, at Bobby Madley er flyttet til Norge efter sin skilsmisse, hvor han så passende kan forsøge at få gang i dommerkarrieren igen. Dommerunionen bekræfter, at Bobby Madley har valgt at søge til udlandet.

Den engelske dommer nåede 91 Premier League-kampe og har siden 2012 også dømt i FIFA-regi. Han dømte blandt andet den engelske Community Shield i sidste sæson.

Pierre-Emile Højbjerg behøver ikke være bekymret for at skulle diskutere med Bobby Madley i fremtiden. Foto: All Over Press
Pierre-Emile Højbjerg behøver ikke være bekymret for at skulle diskutere med Bobby Madley i fremtiden. Foto: All Over Press
 

Se også: Officielt: Duncan i overraskende klubskifte efter polsk nedtur

Se også: Skriver historie efter stjerne-salg: Million-eksplosion på vej i Brøndby

Ulrik Laursen havde stor succes med FC København med hvem han vandt to danske mesterskaber. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Transferkrig: Disse klubskifter satte sindene i kog i dansk fodbold

18 kommentarer
Vis kommentarer