Topklub rydder op: Farvel til flopmålmand

Arsenal har skilt sig af med den colombianske landsholdskeeper David Ospina, der er skiftet til Napoli på en permanent aftale

Arsenal-målmand David Ospina er færdig i London-klubben. Napoli har sikret sig colombianeren. Foto:  Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Arsenal-målmand David Ospina er færdig i London-klubben. Napoli har sikret sig colombianeren. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

I Arsenal blev David Ospina aldig nogen succes, men i Napoli har de været tilfredse med den rutinerede colombianske landsholdsmålmand.

Opsina var i sidste sæson lejet ud til Serie A-klubben, og låneaftalen er nu blevet udskiftet med en permanent aftale. Det skriver Arsenal på deres hjemmeside.

David Ospina kom til Arsenal i 2014 fra franske Nice og nåede 70 kampe for The Gunners.

Hans stjernestund kom i 2017, da han vogtede målet på det Arsenal-hold, der vandt FA Cup'en.

Han blev dog aldrig noget stort hit i London-klubben, der sidste sommer lejede ham ud til Napoli. Han startede som førstevalg i Serie A-klubben, men tilbragte det meste af foråret på bænken.

I stedet brugte syditalienerne den noget yngre Alex Meret.

Træner Carlo Ancelotti er dog tilsyneladende så tilfreds med Ospina, at han har udnyttet den option i låneaftalen, som Napoli havde.

David Ospina har spillet 98 landskampe for Colombia og var sit lands førstevalg ved Copa América, hvor kvartfinalen blev endestation.

Se også: FCK åbner pengekassen - slår Superliga-rekord

Se også: Storklub henter gratis stjerne

Se også: Officielt: Oprykker med markant forstærkning

Der venter Carsten V. Jensen store udfordringer i Brøndby. Foto: Mogens Flindt. Sport og Spil Bombe i Brøndby: Derfor er han den rette

Ståle Solbakken har været på rov i Superligaen. Tre spillere har han hentet hos konkurrenter - senest Jens Stage i AGF. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Derfor går Ståle på rov hos konkurrenterne

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere