Tordner mod klubben: De ved ikke noget om fodbold!

Salomon Rondon er ikke imponeret over Newcastles ledelse

12 gange fik Salomon Rondon netmaskerne til at blafre for Newcastle. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
12 gange fik Salomon Rondon netmaskerne til at blafre for Newcastle. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

I sidste sæson var Salomon Rondon en stor profil i Newcastle, det havde lejet ham i West Bromwich, og han scorede 12 mål.

Men på trods af det ville Newcastle ikke hente den venezuelanske angriber permanent, og det skyldes først og fremmest hans alder, mener Rondon selv.

Ifølge Rondon går klubbens ejer nemlig udelukkende op i at tjene penge, og han var derfor ikke interesseret i at købe 29-årige angriber, da chancerne for at tjene stort på et eventuelt videresalg er små.

- Måske ville Newcastle have givet mig en kontrakt for nogle år siden. Men det ser ud til, at ejerens regel er; at fordi han er 29 år, tjener jeg ikke de penge, jeg har investeret i ham, når jeg sælger ham, fortæller Rondon til The Sun og fortsætter:

- Det forstår jeg, fordi for ejeren er det en forretning. Men jeg viste dem alle, at selvom jeg er 29, scorer jeg stadig mål, assisterer stadig mine holdkammerater, arbejder stadig hårdt, og jeg føler mig stadig som en ung fyr. Jeg har spillet 12 år i Europa og har ikke haft nogle slemme skader. Jeg prøver at spise ordentligt og er professionel. Så når de begynder at snakke om min alder, ved de ikke noget om fodbold.

I stedet er Salomon Rondon skiftet til kinesisk fodbold, hvor han genforenes med Rafael Benitez, der var cheftræner i Newcastle i sidste sæson.

Til at erstatte Rondon har Newcastle hentet 22-årige Joellinton i Hoffenheim.

Se også: Politiet dropper alle anklager om voldtægt mod Neymar

Se også: Hylder Brøndby-teenagere: - Minder om Daniel Agger

Se også: Grusom handling afsløret på tv: Udelukket på livstid

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere