Torskedumt: Ny City-stjerne nikker skalle

Manchester City var klasser bedre end Bournemouth, men Nolito mistede kasketten i slutfasen. Se det røde kort her

Tiden var ved at rinde ud, og Manchester City var foran med 4-0 mod Bournemouth, men den nye City-stjerne Nolito kunne ikke holde hovedet koldt.

Den offensive spanier kom i clinch med Adam Smith, og dommer Jon Moss viste ham det røde kort.

SE DEN NYE CITY-STJERNES SKALLE I KLIPPET ØVERST

Nolitos skalle fik dog ikke Guardiola op i det røde felt.

- Dommeren så det, og vi respekterer beslutningen. Nu fokuserer vi på, hvad vi kan gøre bedre, siger han efter kampen.

Suveræne City
Manager Josep Guardiola har fortsat ikke prøvet andet end at vinde i spidsen for Manchester City.

Lørdag nappede City således den femte sejr i træk i Premier League.

Denne gang blev Bournemouth kanonføde, da City sejrede med 4-0.

Belgieren Kevin De Bruyne satte City i gang med et mål direkte på frispark efter et kvarter. Han udnyttede, at alle forsvarsspillere i muren hoppede og scorede fladt fra cirka 20 meter.

Ti minutter senere befandt nigerianeren Kelechi Iheanacho sig på rette sted og scorede efter oplæg fra Raheem Sterling.

Sterling har fået en fremragende start på sæsonen og har været involveret i mange mål. Tre minutter efter pausen stod han for scoringen til 3-0, hvilket var Sterlings tredje mål i ligaen i sæsonen.

Ilkay Gündogan rundede magtdemonstrationen af med målet til 4-0 midtvejs i anden halvleg.

SE CITYS MAGTDEMONSTRATION HER:

Flere røde kort
Også Arsenal hentede tre point. Det skete med en udesejr på 4-1 over Hull, der spillede en mand i undertal fra det 40. minut.

Alexis Sánchez blev dobbelt målscorer, men tillod sig også at misbruge et straffespark.

TV: HULL-SPILLER LEGER MÅLMAND OG FÅR RØDT

Hos mesterholdet Leicester var målmand Kasper Schmeichel ukampdygtig efter en hjernerystelse fredag.

Hans afløser i målet, Ron-Robert Zieler, sørgede for at holde målet rent, så Leicester på hjemmebane kunne tage en sejr på 3-0. Islam Slimani scorede lige inden og lige efter pausen, inden et selvmål rundede målscoringen af.

SE LEICESTERS NYE GULDFUGL HER:

West Ham forlængede sin svage start på sæsonen, da det ude mod West Bromwich blev til et nederlag på 2-4.

Nacer Chadli, som West Bromwich netop har hentet i Tottenham i en kæmpehandel, var helt ustyrlig. Han scorede selv to gange og lagde op til hjemmeholdets øvrige mål.

 

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.