Total ydmygelse!

Opblomstringen under Ole Gunnar Solskjær er forbi. Søndag blev Manchester United slået med 4-0 af Everton

Everton udraderede sløje Manchester United med hele 4-0. Video: Discovery Networks Danmark

Exit Champions League med samlet 0-4 tirsdag. Og en lussing på 0-4 søndag ude mod Everton i Premier League.

Jubeltiderne efter Ole Gunnar Solskjærs indtog i Manchester United er i den grad ovre, og søndag leverede holdet den måske ringeste præstation under nordmandens ledelse med 0-4 mod Everton.

Hjemmeholdet var bedre på alle parametre, og United var ikke i nærheden af at true Liverpool-klubbens storsejr.

Se også: Overtidsscoring, ung matchvinder og dansk bommert: Her er lørdagens mål fra Premier League

Med det sjette nederlag i holdets seneste otte kampe på tværs af alle turneringer indkasserede holdet også en bet i forhold til kampen om top-4, der giver Champions League-adgang i næste sæson.

United er på sjettepladsen med to point op til fjerdepladsen, som Arsenal sidder på aktuelt. Arsenal har samtidig en kamp til gode.

Evertons brasilianske stjernefrø Richarlison var i vælten fra start og havde tidligt en stor chance, inden han på akrobatisk vis bragte Everton i front efter 13 minutters spil.

Tæt under mål sprang han op og saksede bolden ind i nettaget på nedfaldsbolden efter et langt indkast.

David de Gea blev passeret fire gange. Foto: Ritzau Scanpix
David de Gea blev passeret fire gange. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det var de blåblusede, som var bedst spillende, og efter 28 minutter gik det igen galt for Ole Gunnar Solskjærs hold.

I en kontra endte bolden hos den hårdtsparkende islænding Gylfi Sigurdsson, som fra 25 meters afstand klappede kuglen ind ved roden af nærmeste stolpe.

Solskjær forsøgte sig med to indskiftninger i pausen, men lige lidt hjalp det.

Ti minutter efter pausen boksede David De Gea et hjørnespark ud af feltet, hvor Lucas Digne lod bolden hoppe en enkelt gang, inden han halvflugtede den ind ved nærmest stolpe.

Kort efter var De Gea ved at blive snydt af et indadskruet hjørnespark, men han fik reddet på målstregen.

Det gjorde han ikke efter 63 minutter.

En elendig United-defensiv blev igen udstillet, da en duel ved sidelinjen blev tabt, hvorefter lynhurtige Theo Walcott blev sendt afsted på en friløber og trillede 4-0-målet ind.

De gæstende fans tog sig til hovedet, og Ole Gunnar Solskjær anede ikke sit levende råd på bænken.

Uden overhovedet at anstrenge sig kørte Everton den meritterende sejr hjem.

Se også: Ny drejning i transfer-gyser: Gør klar til Eriksens million-eksplosion

Se også: Ondt blod: 18-årig sænkede Eriksen og Tottenham

Se også: Kynisk klausul - sådan snød storklub rivaler

113 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere