Tottenham-fans: Eriksen sparker pokalen hjem

Der er masser af tiltro til den danske stjerne før finale-braget mod Chelsea

Der er store forventninger til Christian Eriksen, før Tottenham møder Chelsea i Capitol One Cup-finalen. (Foto: AP)
Der er store forventninger til Christian Eriksen, før Tottenham møder Chelsea i Capitol One Cup-finalen. (Foto: AP)

LONDON (Ekstra Bladet): Det ligner David mod Goliath med Tottenham og Christian Eriksen i rollen som de små, når der klokken 17 fløjtes op til Capital One Cup-finalen på Wembley.

For på den anden banehalvdel står José Mourinhos Chelsea og ligner suveræne favoritter i det klassiske London-opgør.

Godt nok vandt Spurs 5-3 over de blå hjemme på White Hart Lane 1. januar, men det var kun fjerde gang i Premier League-æraen, at der var fuld gevinst til de hvidblusede i et ligaopgør mod arvefjenderne.

Men en ting er tal og statistikker. Noget andet er, at finaler ofte følger deres egen logik.

Årets spiller i Danmark har slået sit navn fast som en af stjernerne i Premier League. (Foto: AP) Sport og Spil Hemmeligheden om Eriksen: Derfor er han så god

Og hvis man spørger Tottenham-tilhængerne Stephen og Neill, som Ekstra Bladet fangede udenfor Wembley et par timer før kampstart, så ender pokalen i det nordlige London.

- Vi vinder, ligesom vi gjorde i 2008, lyder budskabet med henvisning til den 2-1-sejr, som Jonathan Woodgate sikrede i den forlængede spilletid.

De to venner er heller ikke i tvivl om, hvem der sikrer en gentagelse af det resultat.

- Harry Kane og Christian Eriksen scorer målene, lyder den sejrssikre forudsigelse fra de to sæsonkortholdere, som har haft heldet til at sikre sig billetter.

Se også: Eriksen om komet-Kane: Har aldrig set noget lignende

- Chelsea er selvfølgelig favoritter, men vi viste, at deres forsvar er til at tale med, da vi vandt 5-3, konstaterer duoen, som er fulde af lovord overfor danske Christian Eriksen.

- Eriksen har vist sin klasse igen og igen, jeg tror, han scorer på frispark, ligesom han gjorde i semifinalen, lyder det, inden de går igennem tælleapparaterne.

Se også: Christian Eriksen afslører frisparkstips

Skulle Christian Eriksen blive matchvinder for Tottenham, er det anden gang en dansker bliver finalehelt i Liga Cup’en.

I 1999 stod Allan Nielsen således for den enlige scoring – tilmed i sidste minut, da Tottenham slog Leicester 1-0.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere