Tottenham og Eriksen i kontraktproblemer: Kræver voldsom løn

Christian Eriksens kontraktforhandlinger med Tottenham er gået i hårdknude på grund af danskerens krav, skriver engelsk avis

Christian Eriksen er startet inde i Tottenhams to første kampe i denne sæson. Det gør han også mandag aften mod Manchester United. Foto: AP
Christian Eriksen er startet inde i Tottenhams to første kampe i denne sæson. Det gør han også mandag aften mod Manchester United. Foto: AP

Christian Eriksen har traditionen tro været centrum for en del spekulation i sommerens transfervindue, hvor sværvægtere som Real Madrid og Barcelona har været nævnt som potentielle arbejdsgivere for danskeren.

Det har dog hele tiden virket mest sandsynligt, at Eriksen følger i Harry Kanes støvlespor og forlænger sin nuværende kontrakt med Tottenham, der udløber om to år.

Mod en klækkelig lønforhøjelse naturligvis.

Nu melder engelske Daily Mail imidlertid, at kontraktforhandlingerne mellem Eriksens lejr og den engelske storklub er gået i hårdknude efter godt seks måneders dialog.

Ifølge avisen er det ikke overraskende ugelønnen, der skiller parterne. Christian Eriksens løn blev senest forhandlet i 2016, hvor han underskrev en ny aftale frem til 2020, der skulle være lidt mere end 600.000 kroner værd om ugen.

Det betyder også, at Eriksen langt fra er blandt de øverste i lønhierarkiet i Tottenham trods sin status som en af de absolut bærende spillere på holdet.

Se også: Kæmpestjerne anholdt midt om natten

Vil på niveau med Kane
Daily Mail skriver, at 26-årige Christian Eriksen udmærket er klar over, at hans bedste år som fodboldspiller ligger foran ham, og derfor spiller han og hans repræsentanter højt spil.

Danskeren vil angiveligt have en løn i samme niveau som Harry Kane, der skrev under på en seksårig kontrakt inden VM. Angiveligt med en ugeløn på omkring 1.700.000 kroner.

Flere medier har tidligere berettet, at Tottenham skulle være parat til at tilbyde en løn i omegnen af 1.300.000 kroner om ugen til den danske midtbanespiller, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på 660 millioner kroner. Et beløb, der dog sandsynligvis ikke vil friste Tottenhams notorisk krævende formand, Daniel Levy.

Kan lade kontrakt løbe ud
Problemet for Tottenham er imidlertid, at Eriksen har mindre end to år tilbage af sin kontrakt, og det vil stille dem svagt i forhandlinger med andre klubber til næste sommer, hvis danskeren fortsat ikke vil skrive under på en kontrakt.

I så fald vil han kun have ét år tilbage, før enhver klub kan hente ham kvit og frit, og så er klubberne naturligvis ikke interesserede i at sprænge banken for at få Eriksen i folden et år før tid.

Det engelske transfervindue er smækket i, men Tottenham kan fortsat sælge spillere til udenlandske klubber. Det er dog højst usandsynligt, at en så vigtig spiller som Christian Eriksen får lov at forlade klubben uden mulighed for at bringe en erstatning ind.

Ekstra Bladet har kontaktet Christian Eriksens agent, Martin Schoots, for at få en kommentar til sagen, men han er endnu ikke vendt tilbage.

Christian Eriksen vil have hævet sin løn betragteligt, hvis han skal skrive under på en ny kontrakt. Foto: AP
Christian Eriksen vil have hævet sin løn betragteligt, hvis han skal skrive under på en ny kontrakt. Foto: AP
 

Se også: Mexicansk storklub henter Superliga-profil

Se også: Premier League-stjernen anholdt: - Det er fuldstændig uacceptabelt

Simon Kjær har haft den største indtjening i karrieren, men landsholdsanførens position som lønkonge er truet af Christian Eriksen. Foto: Lars Møller. Sport og Spil Alle VM-heltenes lønninger: Han tjener mest på landsholdet

128 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere