Tottenham-stjerne forklarer mystisk fravær

Eric Dier har været forklaret ud med flere skader - sandheden er dog en helt anden, fortæller han nu

Eric Dier er blevet forsøgt i Tottenhams midterforsvar, hvilket kan gå hen og blive hans fremtidige position. Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix
Eric Dier er blevet forsøgt i Tottenhams midterforsvar, hvilket kan gå hen og blive hans fremtidige position. Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix

I flere sæsoner var Eric Dier rødglødende for Tottenham.

Den højtydende midtbanespiller spillede de fleste kampe for klubben, og han blev også fast mand på landsholdet med deltagelse ved både EM 2016 og VM 2018.

Men for omkring et års tid siden begyndte det at gå ned ad bakke for den 25-årige englænder, der siden 8. december sidste år kun har spillet 14 kampe.

Flere forskellige skader har været nævnt - nu fortæller Dier den egentlig grund til, at han har været så meget væk. Han har ganske enkelt været syg som følge af en betændt blindtarm.

Egentlig troede klubben, at der var tale om et maveonde, som flere spillere led af inden en kamp mod Burnley - men det viste sig, at hans blindtarm var perforeret og betændt:

- Det var ret alvorligt.

- Jeg var hjemme og blev hastet på hospitalet og blev opereret med det samme. Jeg var på den måde meget heldig, men det blev meget svært bagefter. Jeg blev ved med at blive syg, siger Dier til The Guardian.

- Mit immunsystem kæmpede med medicinen, og jeg blev ved med at blive syg. Folk sagde, at jeg var skadet, men jeg var aldrig skadet. Jeg blev bare ved med at blive syg på grund af min blindtarm, og det var frustrerende.

Artiklen fortsætter under billederne

Dier til venstre med Juan Foyth i midteb og Christian Eriksen til højre. Foto: MARKO DJURICA/Ritzau Scanpix
Dier til venstre med Juan Foyth i midteb og Christian Eriksen til højre. Foto: MARKO DJURICA/Ritzau Scanpix

Dier på vej til udekamp. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Dier på vej til udekamp. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
 

Da han mere end en måned efter operationen kom tilbage på træningsbanen, var følelsen ikke den samme. Selv de mindste knubs havde han svært ved at komme sig over, og spilletiden blev meget sporadisk.

Noget var galt, og han var lettet, da sæsonen sluttede, og han kunne restituere ordentligt og fokusere på at blive fit til den nye sæson.

Men sådan gik det ikke. Han måtte undergå en ny operation, og sæsonstarten blev derfor ødelagt.

Nu begynder det dog at lysne for midtbanespilleren.

Onsdag spillede han alle 90 minutter i Champions League-kampen mod Røde Stjerne i Beograd, og han vælger at se det som et vendepunkt.

- I et stykke tid har jeg følt, at jeg er på vej tilbage. Der har været nogle uheldig omstændigheder - min blindtarm, og så komme tilbage, men blive tvunget til en ny operation. Men efter det har jeg haft det meget godt.

- Det, jeg gik igennem var ikke normalt for nogen. Det var en meget mærkelig oplevelse, men forhåbentlig noget, jeg kan komme stærkt ud af. Det er, hvad det er, men det er slut. Nu kigger jeg bare fremad, siger Dier.

Premier League - 8. nov. 2019 - kl. 20:05 Maskeret angreb på stjerner: Får 10 års fængsel

Se også: Udgik med skrækskade: Kovending for topscoreren

Se også: Danske Kaj måtte flygte ud af Kina efter fængsling og forhør

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere