Angivet af sine egne: Nu er han anholdt

En Chelsea-fan er anholdt for at stå bag racistiske tilråb mod Tottenhams Son Heung-Min

- Jeg hader det, sagde Spurs-træner José Mourinho på pressemødet efter kampen. Video: AP/SNTV.

London-braget mellem Tottenham og Chelsea søndag aften blev på værste vis skæmmet af racistiske tilråb mod Chelseas Antonio Rüdiger, hvilket fik stadionspeakeren til tre gange at anmode folk om at opføre sig ordentligt.

Men nu viser det sig, at det ikke kun var en af hjemmeholdets tilhængere, der gik langt over stregen.

The Guardian skriver således, at en Chelsea-fan er blevet anholdt for at råbe racistiske ting mod Tottenhams sydkoreaner Son Heung-Min i løbet af kampen. Ifølge avisen skulle han være blevet angivet af andre Chelsea-fans på udebaneafsnittet på Tottenham Hotspur Stadium.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Son Heung-Min fik rødt kort for en aktion mod Antonio Rüdiger. De blev efterfølgende begge udsat for racisme. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Son Heung-Min fik rødt kort for en aktion mod Antonio Rüdiger. De blev efterfølgende begge udsat for racisme. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Antonio Rüdiger gjorde med det samme opmærksom på tilråbene, og det fik dommeren til at afbryde opgøret kortvarigt. Ifølge The Guardian hørte Son Heung-Min dog ikke selv tilråbene mod ham.

Tottenham meldte kort efter kampen ud, at de tager sagen om de racistiske tilråb mod Rüdiger meget alvorligt, og at de vil straffe gerningsmanden hårdest muligt. I en pressemeddelelse skriver de mandag, at klubben kan følge alle fans på stadions kameraer, og at de har hyret mundaflæsere til at bidrage med opklaringen. Dog endnu uden resultat.

Politiet i London kommer til at bistå i efterforskningen af sagerne.

- Politiet er blevet gjort opmærksom på, at der angiveligt var racistiske tilråb i løbet af anden halvleg i kampen mellem Tottenham og Chelsea søndag 22. december. Betjente vil samarbejde med klubben i forsøget på at identificere de ansvarlige personer, lyder det fra en talsmand fra Metropolitan Police i London.

Chelsea vandt kampen med 2-0 og distancerede dermed Tottenham i kampen om top fire i Premier League.

Gary Neville var mildest talt overrasket, da der ikke blev taget afstand til hans mening om racisme. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix Premier League - 23. dec. 2019 - kl. 13:51 Brøler på direkte tv: Lægger sig fladt ned

Se også: Premier League-stjerne i vild forvandling

Nicklas Bendtner er færdig i FCK, men det er næppe i angrebet, at FC København køber ind til januar. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmpe transfer-overblik: Sådan skal FC København handle

45 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere