Christian Eriksen ligner mere og mere en Inter-spiller.
Den 27-årige danske landsholdsprofil er ikke med i Tottenhams kamptrup til lørdagens FA Cup-kamp i Southampton, og det er svært at tolke det som andet, end at skiftet til den italienske storklub er meget tæt på.
Eriksen er rejst med London-klubben til sydkysten, men den danske midtbanespiller er hverken blandt José Mourinhos 11 startere eller syv udskiftere til eftermiddagens cupkamp.
Christian Eriksen er det meste af januar blevet meldt på vej til Inter, og i Milano-klubben har man længe været overbevist om, at danskeren var deres.
Den danske kreatør pryder dagens forside på den store sportavis La Gazzetta dello Sport, der har smidt ham i en Inter-trøje.
Eriksen er for længst blevet enig med Inter om sine personlige forhold, og nu virker det, som om de to klubber også er nået til enighed om en transfer.
Tottenham har krævet ca. 150 mio. kr. for sin dansker og ser ud til at have fået sin vilje. Christian Eriksen ventes præsenteret i Milano-klubben i starten af næste uge. Ifølge italienske medier kan han være til stede på San Siro allerede søndag, når Inter møder Cagliari, inden han angiveligt skal til det obligatoriske lægetjek mandag.
Eriksen på forsiden: Sådan har du ikke set ham før
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.