Når Tottenham gæster Norwich lørdag aften, er Christian Eriksen med i startopstillingen for første gang i Premier League, siden klubben mødte Everton 3. november.
Siden da har først Mauricio Pochettino og siden José Mourinho plantet Eriksen på bænken. Otte Premier League-kampe i streg har danskeren været blandt reserverne. Tre gange helt uden at komme på banen.
Tottenhams tætte juleprogram har dog fået José Mourinho til at satse på Eriksen, der ellers frit kan forhandle med andre klubber om fire dage, når kalenderen skriver 2020. Det er første gang, at Mourinho starter med Eriksen på banen i Premier League.
Kun da reserverne blev luftet i den sidste Champions League-gruppekamp mod Bayern München, var han i startopstillingen.
Med i ligningen skal det dog, at både Moussa Sissoko, Harry Winks og Son Heung-Min er ude af lørdagens kamp mod Norwich med karantæne, så det er nok en kombination af nød og lyst, der har fået Tottenhams portugisiske cheftræner til at smide Christian Eriksen i startopstillingen.
Christian Eriksen havde dog en afgørende fod med i Tottenhams sejrsmål mod Brighton & Hove Albion anden juledag.
En sejr til Tottenham vil sende dem midlertidigt op på fjerdepladsen, der dog kan tages fra dem søndag, når Chelsea gæster Arsenal.
Du kan følge Norwich-Tottenham her - der er kampstart klokken 18.30.
Vandt gigantisk lottogevinst: Nu er han død
Smadrer Ronaldo og Messi: Her er årtiets bedst betalte
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.