Christian Eriksen har allerede en kæmpe stjerne i Tottenham.
Og der var omsider fuld spilletid for danskeren i søndagens rivalopgør mod Arsenal.
Selvom danskerens stjerne bare bliver større og større kamp for kamp, så kan Stan Collymore godt forstå, hvis Christian Eriksen vil væk fra det engelske. Det skriver Collymore for Mirror.
- Man spiller professionel fodbold i 10-15 år, hvis man er heldig, og derfor er det begrænset, hvor mange steder i verden man kan nå at komme til, skriver Collymore.
Collymore har ligesom Eriksen en flot Premier League-karriere bag sig og er i dag hyppigt anvendt som ekspert i engelske medier.
Han anerkender, at der vil være mange med den holdning, at et skifte kan virke besynderligt.
Tottenham er en klub i stor fremdrift, hvilket blandt andet kom til udtryk i sidste sæsons Champions League, der mundede ud i en finale for London-klubben.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kort før lukketid: Landsholdsanfører skifter
Stan Collymore håber dog, at klubbens fans ikke vender sig for meget imod den 27-årige dansker.
- Han har været så god i forhold til prisen. Og man kan dårligt forestille sig en bedre afsked end ved at afgøre et Nordlondon-derby, skriver Collymore ligeledes.
Han refererer selvfølgelig til søndagens opgør mod Arsenal, som muligvis var sidste kamp for Eriksen i Tottenham-trøjen.
Eriksen gjorde god figur af sig selv i rival-dysten, hvor han fik fuld spilletid.
Decideret afgørende kan man dog ikke kalde danskeren, der gik ned i kampens anden halvleg.
Collymore spekulerer i, hvorvidt man i klubben kan finde et kompromis, der hedder, at Eriksen bliver i klubben til januar for så at blive sendt videre.
På den måde har træner Mauricio Pocchetino nemlig bedre tid til at spille nyindkøbet Giovani Lo Celso, der er udset til at være Eriksens afløser, ind på holdet.
Hovedpersonen selv har ikke meldt meget ud, mens hans transfersaga har stået på.
For nogle dage siden, under lodtrækning til Champions Leagues gruppespil, gav Eriksen alligevel et potentielt hint om sin fremtid.
Her lagde han et billede op på Instagram med Tottenhams gruppe, hvortil han skrev #coys, altså klubbens tilråb 'come on you Spurs'.
Hvor meget man skal lægge i det, er dog usikkert.
Ny udvikling: Afslører Eriksen det hele her?