Fransk verdensmester snuppet for spritkørsel: Så høj var promillen

Engelske medier skriver, at Tottenhams franske landsholdskeeper kørte med en promille, der var dobbelt så højt som det tilladte

Hugo Lloris løftede VM-trofæet som kaptajn for Frankrig. Nu risikerer han en straf for spirituskørsel. Foto: AP
Hugo Lloris løftede VM-trofæet som kaptajn for Frankrig. Nu risikerer han en straf for spirituskørsel. Foto: AP

For lidt over en uge siden blev Hugo Lloris anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han satte sig ind i sin Porsche og kørte hjem fra en våd middag natten til fredag i det centrale London.

Lloris lagde sig efterfølgende fladt ned og beklagede over for både fans, manager, medspillere og familie.

Hidtil har det dog ikke været fremme, hvor høj en promille landsholdsanføreren kørte med - blot at den var over de tilladte 0,35, som er grænsen for mængden af alkohol i en persons udånding i England.

Se også: Premier League-stjernen anholdt: - Det er fuldstændig uacceptabelt

Nu skriver engelske medier, heriblandt Daily Mail, imidlertid, at officielle dokumenter fra retten viser, at Hugo Lloris pustede med en promille på 0,80, da han blev stoppet af politiet klokken 02:10. Altså mere end dobbelt op i forhold til det tilladte.

I England er en udåndingstest bevis nok i sig selv for at blive dømt for spritkørsel, i modsætning til i Danmark, hvor man får taget en blodprøve, hvis der er mistanke om spirituskørsel.

I Danmark er grænsen på 0,50, og ifølge Rådet for Sikker Trafik vil en promille på 0,80 blandt andet resultere i et sløret syn, hvilket naturligvis ikke er specielt hensigtsmæssigt i forhold til at køre bil.

Skal møde i retten
Lloris repræsenterede Tottenham som anfører tre dage senere, da de vandt 3-0 over Manchester United på Old Trafford, men i sidste weekends kamp mod Watford sad den 31-årige målmand ude med en skade - ligesom han heller ikke var med for Frankrig mod Tyskland torsdag aften.

Onsdag 12. september skal han møde i retten - Westminster Magistrates Court - i London, hvor det forventes, at han bliver tildelt en straf.

Ifølge engelsk lov kan man straffes med op til tre måneders fængsel, bøde på op til 21.000 danske kroner og et kørselsforbud, hvis man kører med for meget alkohol i blodet. Bøden kan dog blive endnu større på grund af Lloris' høje løn, der anses for at være på den pæne side af en million kroner om ugen.

I april fik den engelske tv-vært Ant McPartlin en bøde på mere end 700.000 kroner for at have pustet alkometret op på 0,75.

Det er dog i sidste ende op til retten at vurdere det enkelte tilfælde og tildele en straf på baggrund af vurderingen.

Tottenham har endnu ikke meldt ud, om spritkørslen får konsekvenser for målmanden i den engelske klub. Indtil videre har man blot meddelt, at sagen ordnes internt, men der spekuleres fortsat i, om Hugo Lloris dage som anfører er talte.

Lloris blev hyldet af den franske præsident, Emmanuel Macron, efter triumfen i Mosvka. Foto: AP
Lloris blev hyldet af den franske præsident, Emmanuel Macron, efter triumfen i Mosvka. Foto: AP
 

Mesut Özil har ikke kontaktet Joachim Löw efter sit landsholdsstop, og det skuffer den tyske landstræner. Foto: Lee Jin-man/AP Photo Landsholdsfodbold - 8. sep. 2018 - kl. 15:12 Stjernen skred efter kæmpe ballade: - Menneskeligt skuffet over ham

DBU-formand Jesper Møller prøver at finde en grimasse, mens han samtidig skal koncentrere sig om, hvad hans landsholdsspillere egentlig hedder... Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 8. sep. 2018 - kl. 13:49 Stig Tøfting har en plan: Lås dem alle sammen inde

Viktor Fischer var en af de danske landsholdsspillere, der stod til rådighed for pressen fredag eftermiddag. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 8. sep. 2018 - kl. 12:10 Fischer afviser at gøre mere for danske fans: Skal vi sælge is

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

Det ukendte danske landshold ankom tirsdag til Bratislava forud for testkampen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Lær ALT om det nye landshold: Bartender, gymnasieelev og Bendtners største fan

59 kommentarer
Vis kommentarer