Glad for Eriksen: Han er som min hund

Christian Eriksen kan ikke sættes i bås og skal have frihed

Tottenham vil gerne se Christian Eriksen juble i flere år frem i tiden (Foto: AP)
Tottenham vil gerne se Christian Eriksen juble i flere år frem i tiden (Foto: AP)

Tottenhams manager Mauricio Pochettino tøver ikke med at sammenligne ombejlede Christian Eriksen med sin egen hund, Sansa.

Det skete på et pressemøde forud for søndagens brag i Premier League, hvor Tottenham skal møde Ole Gunnar Solskjær og Manchester United.

Her ville Mauricio Pochettino langt hellere tale om 'hængepartiet' med Christian Eriksen fremfor Manchester Uniteds interesse i at hente ham som afløser for den fyrede José Mourinho.

Danskerens chef kommenterede de fastlåste forhandlinger yderst farverigt.

Således fortalte han den fremmødte presse, at han stoler på Christian Eriksen som på sin hund.

Samtidigt udtrykte Mauricio Pochettino håb om, at den danske landsholdsstjerne ville skrive under på den langtidskontrakt, som London-klubben har lagt frem.

- Christian Eriksen er en fantastisk spiller, og vi håber, at han vil forpligte sig til at spille for Tottenham i lang tid.

- I fodbold handler det også om timing og forhandlinger.

- Han er meget engageret i os, og jeg er meget glad for ham.

- Christian Eriksen er en meget speciel person, som du ikke kan sætte i bås. Du skal give ham frihed og vise ham tillid. Ligesom med min hund i parken. Jeg stoler på min hund, når jeg siger gå.

- Så er han en meget smart person, og selvfølgeligt vil det være en stor beslutning for ham. Det er hans ret at bestemme, om han vil underskrive i denne uge eller om seks måneder, men jeg håber på, at vi kan engagere ham på en lang aftale, fordi han er en stor spiller.

- Tiden er ikke et emne, fordi Christian Eriksen er lige nu forpligtet til os og spiller godt, og jeg er meget tilfreds med ham.

Artiklen fortsætter under billederne

Christian Eriksen får tillid fra manageren, ligesom managerens hund. Foto: AP
Christian Eriksen får tillid fra manageren, ligesom managerens hund. Foto: AP
 

Mauricio Pochettino var i sommers i København for at gøde jorden hos Christian eriksen (Foto: AP)
Mauricio Pochettino var i sommers i København for at gøde jorden hos Christian eriksen (Foto: AP)
 

Det er ikke første gang, at Mauricio Pochettino har omtalt sin hund Sansa af racen Rhodesian ridgeback, der beskriver som en selvstændig hund med stærk vilje.

Kontrakten med årets danske fodboldspiller har udløb næste sommer, og selv om Tottenham har stillet ham et kæmpe lønhop i udsigt, er Christian Eriksen endnu ikke røget på krogen.

Spillet om kontraktforlængelsen har stået på siden sommerpausen, hvor Mauricio Pochettino sammen med fruen åbenbart var i København for at gøde jorden.

Ved den lejlighed var manageren og fruen ude at spise med Christian Eriksen og dennes rådgiver på en meget fin restaurant.

Årsagen til, at underskrivelsen af kontrakten trækker ud, kan være, at interessen fra de allerstørste hold fortsat er intakt.

Senest har Champions League-mestrene Real Madrid meldt ud, at der er interesse, og Christian Eriksen har aldrig lagt skjul på, at han på et tidspunkt har en drøm om at prøve spansk fodbold.

Se også: Tottenham ryster Real Madrid med milliard-prisskilt på Eriksen!

Se også: Tog al opmærksomheden i sommer: Nu kommer Eriksen med afsløringen

Se også: Tottenham på pinebænken: Eriksen tygger på guldrandet tilbud

Se også: Tæt afgørelse: Slår ubesejrede Brøndby i finalen

1 af 2 Manager Mauricio Pochettino har ammenlignet den danske landsholdsstjerne med sin hund (Foto: AP)
2 af 2 Tottenham vil gerne se Christian Eriksen juble i flere år frem i tiden (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen