Højbjerg forklarer manglende jubel

Pierre-Emile Højbjerg fejrer ikke uafgjort og jublede derfor ikke over sin egen scoring søndag eftermiddag

Højbjerg scorer og igangsætter Tottenham-comeback - se højdepunkterne her

Pierre-Emile Højbjerg bragte Tottenham tilbage i kampen mod Leeds med sin udligning til 1-1 i søndagens Premier League-kamp, men selvom danskeren ikke vælter sig i mål for sin engelske klub, var der ikke meget jubel at spore efter venstrebensscoringen.

Midtbanespilleren vendte rundt med direkte kurs mod midtercirklen, mens han opfordrede holdkammeraterne til det samme.

Uafgjort var ikke nok, forklarede han efterfølgende.

- Jeg var faktisk lidt irriteret, for vi skulle have scoret et par gange tidligere, og kampen gik teknisk ikke særlig godt. Så det var mere 'jeg scorede, men lad os komme tilbage og få en mere', for på hjemmebane kommer jeg aldrig til at fejre uafgjort. Jeg fejrer kun sejre og vi gjorde det, sagde Højbjerg til engelske medier efter kampen, som sluttede 2-1 til hjemmeholdet.

Artiklen fortsætter under billedet..

Ingen jubel efter den danske scoring. Foto: ADRIAN DENNIS/Ritzau Scanpix
Ingen jubel efter den danske scoring. Foto: ADRIAN DENNIS/Ritzau Scanpix
 

Tottenhams nye manager, Antonio Conte, kunne derimod godt juble over udligningen. Meget endda.

Det gjorde han både ved udligningen, Sergio Reguilons føringsmål og ved slutfløjtet.

- Ja, jeg forstår godt hvorfor. Momentum går vores vej, og det er her vi skal slå til og dræbe kampen, når momentum er på vores side, forklarede danskeren til spørgsmålet om italienerens jubel.

Han havde endnu en gang fået plads i startopstillingen hos Antonio Conte, der dog også var uden karantæneramte Oliver Skipp.

Artiklen fortsætter under billedet..

Pierre-Emile Højbjerg fejrer sejren med sin nye chef. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix
Pierre-Emile Højbjerg fejrer sejren med sin nye chef. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix
 

Højbjerg og holdkammeraterne leverede en frygtelig første halvleg og var bagud 0-1, da dommer Andre Marriner fløjtede til pause. Publikum på Tottenham Hotspur Stadium kvitterede med en solid pibekoncert.

Forståeligt, mener danskeren.

- Jeg forstår det på en måde godt. Jeg håber ikke, det sker igen, men jeg forstår, at der er store krav og stort pres. Fansene har høje forventninger, fordi vi er et godt hold, så jeg tager det som en kompliment. 

- Vi er her for at præstere og få fansene til at juble. Det gjorde vi i anden halvleg, og fansene var fantastiske i anden halvleg, så lad os forsøge at gøre det fra start.

Med sejren er Tottenham nummer syv i Premier League, mens Leeds kun lige holder sig over nedrykningsstregen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT