Kæmpe kaos: Tottenham-fans siger nej

Det er stadig uklart, hvem der skal lede Tottenham få måneder før sæsonstart. Fansene var rasende, da seneste navn på rygteblokken kom frem

Gattuso havde stor succes i Napoli, som han overtog fra Real Madrids nye træner, Carlo Ancelotti.

Det er nu snart to måneder siden, at Tottenham fyrede José Mourinho som manager, og klubben leder stadigvæk efter portugiserens afløser.

I går kom det frem, at London-klubben havde afholdt samtaler med den iltre italiener Gennaro Gattuso, der i går forlod jobbet som manager i Fiorentina efter bare 23 dage. Den nyhed fik Tottenhams fans til at finde tastaturet frem.

#NoToGattuso, på dansk nej til Gattuso, begyndte at trende på Twitter i England, da nyheden kom frem, hvor fansene fik givet deres mening til kende og gav et klart signal til klubben, om at de ikke ønskede den tidligere A.C. Milan-spiller som ny manager i Tottenham.

Artiklen fortsætter under tweets ...

Det er især Gattusos kontroversielle udtalelser, der kan betegnes som homofobiske og kvindefjendsk. Det, mener fansene, ikke repræsenterer klubbens værdier. Derudover har den 43-årige italiener ikke ligefrem skaffet flotte resultater i sin trænerkarriere.

Den normalt velinformeret journalist David Orstein kan dog i dag berolige Tottenhams fans, ved at berette i mediet The Athletic, at London-klubben ikke længere har Gattuso i spil som nye cheftræner.

Der er stadig ikke fundet en ny, permanent cheftræner i Tottenham efter José Mourinho, der allerede har fundet nyt job som manager i AS Roma. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix.
Der er stadig ikke fundet en ny, permanent cheftræner i Tottenham efter José Mourinho, der allerede har fundet nyt job som manager i AS Roma. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix.
 

Flere navne i spil
Det skulle have været den nye 'managing director' i Tottenham, tidligere Juventus-sportsdirektør Fabio Paratici, der bragte Gattusos navn i hatten. En hat, der er efterhånden blevet proppet en del navne i.

Først var rygtet at tidligere Tottenham-træner og nuværende manager hos PSG, Mauricio Pochettino var på vej tilbage, så blev det skudt ned. Så var det Antonio Conte, der forlod Inter efter at have vundet det italienske mesterskab, som var på vej til London, men så strandede de forhandlinger.

Senest har den portugisiske træner Paulo Fonseca, der var træner i AS Roma, rygtet på vej, men også disse forhandlinger skulle være kørt af sporet.

Nu står Tottenham stadig på bar bund i trænerjagten, lidt over en måned inden spillerne møder ind fra sommerferie eller EM-slutrunden.

Tottenham åbner deres Premier League-sæson 14. august, hvor de hjemme tager imod de forsvarende mestre fra Manchester City.

Læs her om hvordan José Mourinho reagerede, da han på tv så Christian Eriksen falde om i Parken.