Krisen total: Slem skade i ny Tottenham-ydmygelse

Nederlagene fortsætter for Tottenham, der lørdag blev ydmyget nok en gang

Christian Eriksen er stadig at finde hos skadesplagede Tottenham, efter han missede muligheden for en sommer-transfer. Og hvor ærgerlig er Eriksen over, at skiftet glippede? Sportschef Allan Olsen analyserer.

Problemerne hober sig op i Tottenham.

Tidligere på ugen blev London-klubben helt og aldeles udraderet af Bayern München 2-7 hjemme på Tottenham Hotspur Stadium.

Lørdag blev ondt værre, da Eriksen og kompagni forgæves ledte efter oprejsning i Brighton.

For det lykkedes ingenlunde – tværtimod.

Der var intet, der ville lykkes for Tottenham, der tabte særdeles skuffende med hele 3-0 til det upåagtede mandskab.

Kane skød med løst krudt mod Brighton ligesom resten af Tottenhams mandskab. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Kane skød med løst krudt mod Brighton ligesom resten af Tottenhams mandskab. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
 

Allerede i kampens tredje minut fortsatte ulykkerne for englænderne.

Her landede kaptajn Hugo Lloris uheldigt på sin arm, og i store smerter modtog han behandling med iltmaske.

I samme sekvens scorede Brighton oven i købet.

Det kunne godt ligne, at meget af sæsonen er tabt for den franske målmand, der måtte fragtes fra banen med båre.

Se også: Tottenham-målmand ramt af skrækkelig skade

Christian Eriksen var med fra start, da Tottenham led et skuffende nederlag mod Brighton lørdag. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen var med fra start, da Tottenham led et skuffende nederlag mod Brighton lørdag. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
 

Forfærdelig stime
De seneste par uger har resultatmæssigt været katastrofale for Tottenham, der ud over kampen mod Bayern München har haft langt mellem succeserne.

Spurs blev sendt ud af Carabao Cup’en af Colchester fra den fjerde bedste engelske række og smed desuden føringerne mod både Leicester og Olympiakos på gulvet.

Mauricio Pochettinos tropper spiller helt uden selvtillid for tiden, og det er dårligt til at pege på en eneste spiller, der har tur i den i klubben. Særligt Christian Eriksen spiller desværre langt fra sit vanlige niveau.

Omvendt havde Brighton meget tur i den i opgøret, hvor både skønne og uskønne mål strøg i nettet bag Lloris og indskiftede Paulo Gazzaniga i Tottenham-målet.

Heller ikke Gazzaniga tog sig godt ud, da han ved 2-0 målet sendte en ripost lige ud til Aaron Connolly.

Og mens han var i gang, så kunne han lige så godt hamre det sidste søm i kisten.

Cononlly sendte kuglen i kassen midt i anden halvleg med en hård afslutning fra kanten af feltet og blev dobbelt målscorer. Og det blev ved hans 3-0-scoring.

Brighton kan være ekstra glade for sejren, der er den første over Tottenham siden 1983.

Tottenham skal derimod til at se indad.  Der er meget, meget langt til det hold, der spillede finale i Champions League for bare fire måneder siden.

Mauricio Pochettino er en presset mand efter 2-7-nederlaget til Bayern. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 2. okt. 2019 - kl. 07:50 Historisk ydmygelse: Sagde intet til spillerne

Robert Lewandowski og Serge Gnabry var hovedmændene bag Bayerns nedslagtning af Tottenham. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Champions League - 1. okt. 2019 - kl. 23:09 Absurd CL-ydmygelse: Ni mål i gigant-brag

65 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere