Medie: Nu satser United på Eriksen

Ole Gunnar Solskjær har ikke opgivet at lade Christian Eriksen være fødselshjælper for hans nye hold og vil prøve at hente ham igen til januar

Hvor ærgerlig er Eriksen over, at sommerskiftet glippede? Allan Olsen analyserer danskerens situation ovenpå afklapsningen til Bayern München. Producer: Lasse Brøndal

Hidtil har det mest været hårdnakkede rygter. Til gengæld har de været så mange, at det næsten ikke kan være tilfældigt: Manchester United vil hente Christian Eriksen til en midtbane, der ikke ligefrem løber over af kreativitet.

Det skete ikke i sommerens transfervindue, men nu vil den let kriseramte storklub gøre forsøget igen, når det åbner til januar, beretter Metro.co.uk.

I følge avisen er United-manager Ole Gunnar Solskjær en mangeårig beundrer af danskeren, men spørgsmålet er vel, om han på nogen måde kan se det som et skridt op at rykke nordpå fra London.

Eriksen lagde op til sommerens marked ikke skjul på, at han godt kunne tænke sig noget ny, og Real Madrid har hidtil stået som hans oplagte drømmeklub, mens også Juventus har optrådt flittigt i rygtestrømmen.

Madrid er ifølge avisen løbet tør for penge, og da det efter et stort indkøb af Eden Hazard ikke er lykkedes at slippe af med løntunge Gareth Bale og James Rodriguez, opgav spanierne at prøve at forhandle med Tottenhams chef-gnier David Levy. Desuden var Zinedine Zidane vist mere interesseret i Paul Pogba.

Hidtil har Levy forlangt et skyhøjt beløb, angivet over en halv milliard kroner, men da Eriksens kontrakt udløber næste sommer, vil han nok i højere grad være til at tale med i januar.

Tottenham har dog angiveligt ikke opgivet at lave en ny kontrakt med Christian Eriksen.

Hos Manchester United har den norske manager fået grønt lys til at opbygge et nyt hold, og der kunne han altså godt se den danske playmaker som fødselshjælper.

Jan Vertonghen fik en på øjet af Christian Eriksen. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 3. okt. 2019 - kl. 18:25 Avis: Fik blåt øje af Eriksen

Premier League - 3. okt. 2019 - kl. 16:49 Ekspert om sex-rygte: Derfor gjorde Eriksen det

Premier League - 4. okt. 2019 - kl. 11:01 Legende sviner Eriksen: - Han burde ikke være på holdet!

59 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere