Nye detaljer om verdensmesters spritkørsel: Der var opkast i bilen

Hugo Lloris havde fået rigeligt, da han blev stoppet af politiet i sin Porsche midt om natten tre dage før en vigtig Premier League-kamp

417.000 kroner og et forbud mod at køre bil i 20 måneder.

Sådan lød straffen for Tottenhams og Frankrigs anfører, Hugo Lloris, da han onsdag erkendte sin skyld og modtog straffen for at køre spirituskørsel i det centrale London efter en våd middag med landsholdskammeraterne Laurent Koscielny og Olivier Giroud.

Straffen var dog ikke det eneste, der kom frem under onsdagens retsmøde i Westminster Magistrates' Court i London.

Her kom det frem, at Hugo Lloris blev stoppet af politiet, mens han kørte 15mph i en zone, hvor grænsen var 30mph. På daværende tidspunkt havde han dog kørt over for rødt lys og været tæt på at ramme flere parkerede biler.

Ifølge politiet talte han snøvlende og var usikker på benene, mens man også fandt opkast inde i målmandens Porsche, hvor en unavngiven passager befandt sig.

Se også: Premier League-stjernen anholdt: - Det er fuldstændig uacceptabelt

Ringede efter taxa
I retten kom det også frem, at Lloris rent faktisk havde bestilt en taxa til at fragte sig hjem fra restauranten, men da taxaselskabet aflyste, tog han i stedet sin Porsche og kørte mod sit hjem i Hampstead.

Hugo Lloris har tidligere beklaget, at han kørte bil i alkoholpåvirket tilstand, og i retten lod han også sin advokat vide, at han er fuldstændig klar over, at han burde have taget en taxa, men at man gør dumme ting, når man er beruset, som det blev formuleret.

Dommeren Amanda Barron anså det dog ikke som en formildende omstændighed, at Lloris havde forsøgt at få en taxa i første omgang, men begrundede den relativt hårde straf med, at der var tale om en alvorlig forbrydelse.

- Som du ved, er det en meget alvorlig forbrydelse. Du satte ikke kun dit eget liv på spil, men også din passagers. Det var rent held, at du ikke gjorde skade på andre køretøjer eller fodgængere i det centrale London.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hugo Lloris forlod retten med en bøde på 417.000 kroner og et forbud mod at køre bil i 20 måneder. Foto: Ritzau Scanpix
Hugo Lloris forlod retten med en bøde på 417.000 kroner og et forbud mod at køre bil i 20 måneder. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Sniffede kokain inden turnering - så hård er straffen

Kan miste anførerbindet
Lloris pustede alkometret op på 0,80 - mere end dobbelt så meget som de 0,35, der er grænsen for udånding i England. Han blev stoppet klokken 02:10 natten til fredag 24. august - mindre end fire døgn inden Tottenhams kamp mod Manchester United på Old Trafford.

Alligevel vogtede franskmanden buret og bar anførerbindet for gæsterne, der endte med at vinde 3-0.

Klubben har endnu ikke meldt ud, om spritkørslen får konsekvenser for målmanden i den engelske klub. Indtil videre har man blot meddelt, at sagen ordnes internt, men der spekuleres fortsat i, om Hugo Lloris dage som anfører er talte.

Tottenham møder Liverpool på Wembley Stadium lørdag eftermiddag, men Hugo Lloris er tvivlsom til kampen på grund af en mindre skade.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Hugo Lloris på vej i retten. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 12. sep. 2018 - kl. 11:51 VM-stjernen indrømmer spritkørsel: Får en halv million i bøde

Se også: Tæt på at skrive historie: Eriksen nærmer sig med stormskridt

Nicklas Bendtner stod tirsdag frem og beklagede sin optræden. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 12. sep. 2018 - kl. 13:43 Har set optagelser: Bendtners kæreste tager fejl

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

Sport og Spil Premier League-stjerne tjente over 200 millioner: Nu er de brugt allesammen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen