Reagerer prompte: Eriksen-millioner brændt af

Tottenham har forstærket sig med hollandske Steven Bergwijn, dagen efter Christian Eriksen tog afsked med klubben. Han får danskerens ledige trøjenummer

Millionerne fra salget af Christian Eriksen fik ikke lov at brænde længe i lommerne på Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy.

Først aktiverede man købsoptionen i Giovani Lo Celsos kontrakt, og nu har englænderne netop offentliggjort, at PSV Eindhovens lynhurtigte offensivspiller Steven Bergwijn også er ny mand i klubben på en kontrakt frem til 2025.

Oven i købet i Eriksens gamle trøje - nummer 23.

Artiklen fortsætter under tweetet..

 

PSV Eindhoven får angiveligt lidt mere end 200 millioner kroner for at slippe en af klubbens helt store profiler.

22-årige Bergwijn kan spille de tre positioner bag Harry Kane i José Mourinhos system og kan som en nødløsning også blive tvunget helt frem, mens Harry Kane plejer sin alvorlige lårskade, der holder ham ude flere måneder endnu.

Ifølge engelske medier er Tottenham dog fortsat på jagt efter en rendyrket angriber, inden transfervinduet smækker i fredag aften.

Bergwijn har scoret fem mål og leveret ti oplæg for PSV Eindhoven i denne sæson. I sidste sæson blev det til 14 mål og 12 oplæg i den bedste hollandske række.

Hollænderen kan få debut allerede søndag, når Tottenham møder Manchester City i Premier League.

De to spillere stod over for hinanden i 2018, da Tottenham mødte PSV Eindhoven i Champions League. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
De to spillere stod over for hinanden i 2018, da Tottenham mødte PSV Eindhoven i Champions League. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen var en torn i øjet på Real Madrid, da Tottenham mødte dem i Champions League for få sæsoner siden. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Medie afslører: Derfor kiksede Eriksens Real Madrid-skifte

Thomas Helveg røg direkte fra AC Milan til ærkerivalerne Inter i 2003. Foto: Eddy Lemaistre/Getty Images Italiensk fodbold - Han kan tage dem til næste niveau

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

33 kommentarer
Vis kommentarer