Sådan har du aldrig set Mourinho før

José Mourinho har brugt den ekstra fritid på at hjælpe ældre mennesker med at få forsyninger under coronakrisen

José Mourinho hjælper ældre under corona-krisen. Video: Love Your Doorstep

Han er berømt og berygtet for sin arrogance og til tider bidske facon over for alt fra spillere til journalister, men José Mourinho har også en anden side, viser det sig.

Mandag brugte han lidt af den ekstra fritid, som suspenderingen af Premier League har givet ham, til at hjælpe med at pakke poser med mad til ældre mennesker, der som bekendt er ekstra udsatte i disse tider.

I England er folk over 70 år, gravide og syge blevet beordret til at blive hjemme de næste 12 uger, og de er derfor afhængige af hjælp udefra.

Du kan se et klip fra Mourinhos arbejde øverst i artiklen.

- Jeg giver lidt hjælp til Age UK Enfield og Love Your Doorstep Enfield. Man kan selvfølgelig donere mad og penge eller melde sig frivilligt. Det er meget let at komme i kontakt, for man skal bare følge linket, lyder det fra Mourinho, da han bliver spurgt, hvorfor han er til stede.

Artiklen fortsætter under tweetet..

Age UK er en velgørenhedsorganisation, der har til formål at hjælpe ældre mennesker, mens Love Your Doorstep formidler kontakt i lokalområder. I dette tilfælde i Enfield, hvor klubbens træningsanlæg er placeret.

Love Your Doorstep opstod i kølvandet på optøjerne i området omkring Tottenham i 2011, der blandt andet resulterede i en udsættelse af klubbens sæsonpremiere mod Everton. Siden da har de arbejdet for at forbedre forholdene i området, der har været præget af store sociale udfordringer.

José Mourinho har god tid til at lave lignende arbejde det næste stykke tid. Premier League er således suspenderet frem til minimum 30. april på grund af frygten for coronavirus.

Det er ikke alle, der bruger tiden lige så fornuftigt som Mourinho. Du kan læse et par eksempler på, hvordan man ikke bør gøre her:

Se også: Forarger med bikini-foto: - Hjernedødt

Se også: Hyggede sig med seks modeller: Nu er han i problemer

1 af 2 José Mourinho har overskud til at give en hjælpende hånd trods store udfordringer i Tottenham. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
2 af 2 
12 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport