Tottenham på pinebænken: Eriksen tygger på guldrandet tilbud

Ifølge avisen Evening Standard fik Christian Eriksen et nyt kontrakttilbud i december. Han har endnu ikke svaret, lyder det

Mauricio Pochettino er glad for sin danske playmaker, men spørgsmålet er, om han også står til rådighed i næste sæson. Foto: Ritzau Scanpix
Mauricio Pochettino er glad for sin danske playmaker, men spørgsmålet er, om han også står til rådighed i næste sæson. Foto: Ritzau Scanpix

Christian Eriksen står over for en vigtig beslutning.

Skal han forlænge kontrakten med Tottenham Hotspur eller sætte sin lid til, at Barcelona eller Real Madrid står klar med et bedre tilbud?

Danskerens kontrakt udløber om 18 måneder, og hvis ikke han snart skriver under på en ny, kan den engelske klub blive tvunget til at sælge Eriksen i den nærmeste fremtid for at undgå at måtte nøjes med et symbolsk beløb tættere på sommeren 2020.

Derfor præsenterede Tottenham et ganske lukrativt tilbud for Christian Eriksen i sidste måned. Det skriver London-avisen Evening Standard, der normalt er ganske velunderrettet om situationen i klubben.

Tilbuddet skulle ifølge avisen minimum fordoble Eriksens løn fra de anslåede 600.000 kroner om ugen til mindst 1,25 millioner om ugen. Samme beløb, som Tottenham skriver ud til Dele Alli, efter han forlængede sin kontrakt i slutningen af oktober.

Avisen skriver, at klubben fortsat er fortrøstningsfulde i forhold til få en aftale i stand, men at utålmodigheden efterhånden er til at få øje på, fordi Christian Eriksen, som det formuleres, trækker forhandlingerne i langdrag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christian Eriksen stod for 2-0-scoringen i Tottenhams 3-0-sejr over Cardiff. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Eriksen stod for 2-0-scoringen i Tottenhams 3-0-sejr over Cardiff. Foto: Ritzau Scanpix

Både spanske og engelske medier har adskillige gange rapporteret om interesse fra Real Madrid og Barcelona, og London Evening Standard beretter da også, at et skifte til en af de helt store spanske klubber vil sikre Eriksen en markant bedre løn, end Tottenham kan tilbyde.

Christian Eriksen jagter en kontrakt med Barcelona eller Real Madrid.  Foto: AP Sport og Spil Mystisk agent er Eriksens hemmelige våben

Til gengæld skulle Christian Eriksen være glad for livet i London, og det er også en af grundene til, at Tottenham endnu ikke har opgivet håbet om en forlængelse, selvom Europas største klubber er ude med snøren.

Det engelske transfervindue åbnede tirsdag. Umiddelbart tyder intet på et vinterskifte for Christian Eriksen, men skriver han ikke under på en ny kontrakt inden sommerferien, er det højst usandsynligt, at han spiller i Tottenham i næste sæson.

Christian Eriksen scorede sit fjerde sæsonmål i Premier League nytårsdag, da Tottenham slog Cardiff 3-0 på udebane, og efter kampen kommenterede Tottenhams manager, Mauricio Pochettino, danskerens kontraktsituation.

- Man siger jo, at intet nyt er godt nyt, men i de denne her sag ved jeg det ikke rigtigt, lød den korte besked fra argentineren.

Pochettino skrev selv under på en forlængelse sidste sommer, ligesom også spillere som Harry Kane, Dele Alli og Son Heung-min har underskrevet lange kontrakter. For nyligt benyttede Tottenham sig af en option i Jan Vertonghens og Toby Alderweirelds kontrakter, der betyder, at de er bundet til 2020.

Sidstnævnte kan dog forlade Tottenham den kommende sommer, hvis en klub kan finde lidt mere end 200 millioner kroner.

Dele Alli og Harry Kane blev overbevist. Spørgsmålet er, om Tottenham kan gøre det samme med danske Christian Eriksen. Foto: Ritzau Scanpix
Dele Alli og Harry Kane blev overbevist. Spørgsmålet er, om Tottenham kan gøre det samme med danske Christian Eriksen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Skrev historie nytårsdag: Eriksen overdænget med roser

Se også: Danskerklub bekræfter kæmpe-transfer: Prisen er 478 millioner

Nicki Bille vendte hjem til FC Nordsjælland efter et ophold i italienske Reggina med blandet succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Bag om ballade-Bille: Fra stortalent til skandaleramt

 

122 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere