Tottenham ryster Real Madrid med milliard-prisskilt på Eriksen!

Den engelske klub skulle ifølge den spanske avis AS have bedt om over en milliard for Christian Eriksen

Christian Eriksen i aktion i tirsdagens sejr over Chelsea. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Eriksen i aktion i tirsdagens sejr over Chelsea. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis Real Madrid og præsident Florentino Perez havde drømt om at gøre et kup ved at hente Christian Eriksen, kan de godt tro om igen.

Tottenham agter i hvert fald ikke at slippe danskeren billigt, blot fordi han har kontraktudløb i sommeren 2020. Det skriver Madrid-avisen AS, der den seneste tid har interesseret sig voldsomt for Eriksens fremtid.

Ifølge deres oplysninger har Tottenham reageret på Real Madrids interesse ved at smække et prisskilt på 250 millioner euro svarende til mere end 1,8 milliarder danske kroner.

Beløbets størrelse taget i betragtning er der nok snarere tale om en afskrækkelses-taktik fra Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, snarere end et oplæg til forhandling.

Englænderen er kendt for at være en benhård forhandler, men med Eriksens snarlige kontraktudløb er det urealistisk at forestille sig, at nogen klub vil lægge et beløb i den størrelsesorden - ligesom det nok trods alt også ville være for voldsom en pris, selv hvis kontrakten løb mere end halvandet år.

Ifølge AS har prisskiltet umiddelbart fået Real Madrid til at trække følehornene til sig, da de angiveligt havde drømt om en aftale til en værdi af 750 millioner danske kroner. En anelse mere, end Real Madrid betalte for Gareth Bale i Tottenham

Tottenham gav Christian Eriksen et nyt kontrakttilbud i december, som han endnu ikke har svaret på. Ifølge engelske medier vil en signatur på den kontrakt minimum sikre Eriksen en fordobling af lønnen.

Hvis ikke han forlænger kontrakten inden 1. januar næste år, vil han frit kunne forhandle kontrakt med andre klubber, uden at Tottenham får en krone ham.

Se også: Eriksen rygtet til Real Madrid: Folk ved hvad jeg gerne vil

Se også: Stor Madrid-avis insisterer: Real vil have Eriksen for en slik

Martin Braithwaite forlader engelske Middlesbrough til fordel for spanske Leganés. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Forlod klubben efter anklage om attitudeproblemer: - Det er utroligt lavt!

127 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere