Tottenham sætter kedelig rekord

Christian Eriksen fik heller ingen nye holdkammerater i denne omgang, og dermed er Tottenham den første klub nogensinde i Premier League, der ikke henter spillere i to transfervinduer i træk

Hør ekspertpanelet diskutere Christian Eriksens fremtid her.

Det kan godt være, at Tottenhams tilhængere ikke fik nogen ny spiller at juble over på transfervinduets sidste dag, men til gengæld kan de 'fejre' en rekord.

Christian Eriksens klub er således den første i Premier League nogensinde, der ikke henter en eneste spiller i to transfervinduer i træk.

Torsdag var det faktisk nøjagtigt 365 dage siden, man sidst hentede en spiller til klubben, da brasilianske Lucas Moura blev købt i Paris Saint-Germain 31. januar 2018.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lucas Moura er Tottenhams seneste indkøb. Den handel ligger mere end et år tilbage. Foto: AP
Lucas Moura er Tottenhams seneste indkøb. Den handel ligger mere end et år tilbage. Foto: AP
 

Manager Mauricio Pochettino havde på forhånd sagt, at tilføjelser til truppen ville være en overraskelse for ham. Det forhindrede dog ikke rygtemøllen i at sende både franske Adrien Rabiot og belgiske Michy Batshuayi til Tottenham.

Sidstnævnte endte i stedet i Crystal Palace på en lejeaftale. Angiveligt fordi Tottenham ikke ville opfylde Chelseas ønske om en permanent aftale.

Den argentinske manager har længe sagt, at Tottenham kun vil handle, hvis de helt rigtige muligheder byder sig. Det er dog ingen hemmelighed, at klubbens nye stadion har sat sine spor i det meste af organisationen - også på transfermarkedet, hvor pengene ikke længere hænger på træerne.

Det nye stadion skulle være åbnet i begyndelsen af denne sæson, men åbningen er igen og igen blevet udskudt, og det er endnu uklart, hvornår det kan tages i brug. Sammenholdt med stigende stålpriser og et kursfald på engelske pund er byggeriet blevet langt dyrere, end man havde frygtet. Og det har altså også konsekvenser på transferfronten.

I flere tilfælde skulle det ifølge engelske rapporter dog være Mauricio Pochettino, der har vendt tommelfingeren nedad til de muligheder, der har været. Og altså ikke et decideret transferforbud fra den ellers notorisk sparsommelige bestyrelsesformand, Daniel Levy.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy (th), sidder tungt på pengene i klubben. Ifølge engelske medier har Pochettino dog flere gange takket nej til spillere. Foto: AP
Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy (th), sidder tungt på pengene i klubben. Ifølge engelske medier har Pochettino dog flere gange takket nej til spillere. Foto: AP
 

Der var dog lidt aktivitet i Nordlondon.

Mousa Dembélé blev solgt til Kina tidligere i januar, og torsdag blev franske Georges-Kévin N'Koudou sendt til Monaco på leje, mens angrebstalentet Kazaiah Sterling får chancen for at imponere i Sunderland i League One frem til sommer.

Til gengæld lykkedes det ikke at få sendt hollandske Vincent Janssen af sted trods ihærdige forsøg. Pochettino har gjort det klart, at den tidligere AZ-angriber ikke er en del af planen, så han sidder i saksen, indtil muligheden igen byder sig til sommer.

Tottenham møder Newcastle lørdag 13.30, hvor de fortsat er uden de skadede nøglespillere Harry Kane og Dele Alli.

Vincent Janssen er en færdig mand i Tottenham. Han har ikke engang fået et trøjenummer i denne sæson. Foto: AP
Vincent Janssen er en færdig mand i Tottenham. Han har ikke engang fået et trøjenummer i denne sæson. Foto: AP

Se også: Komisk: United-stjerne skriver under på falsk kontrakt

Joakim Mæhle har med rekordfart etableret sig i Genk siden sit skifte fra AaB for halvandet år siden. Foto: René Schütze Fodbold - 31. jan. 2019 - kl. 23:13 Dansk kæmpeskifte til Premier League kollapset

Sport og Spil Her er de billige fund til dit Super-managerhold

 

 

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere