Det bliver næppe mesterskab til Tottenham i denne omgang.
For med mandagens ærgerlige 1-1 deling med WBA skal meget gå galt, hvis ikke Kasper Schmeichel og Leicester skal gennemføre deres eventyrlige togt mod det engelske mesterskab.
Nu handler det om fremtiden, hvor første opgave for bestyrelsesformand bliver at få cheftræner Mauricio Pochettino og profiler som Christian Eriksen, Harry Kane og Jan Verthongen til at skrive under på de forlængelser, som længe har ligget klar til underskrift.
Derfor udsætter Eriksen ny guld-kontrakt med Tottenham
I engelske medier sættes Pochettino i forbindelse med mægtige PSG, men i London-klubben forventer man at holde på både træner og stjerner, og det er da også køb snarere end salg, der er temaet på White Hart Lane, hvor Pochettino nu højst opsigtsvækkende har sat navne på to af de navne, som står øverst på ønskelisten.
Eksperterne kan næsten ikke tro på Tottenhams flop
Der er tale om forstærkninger til både forsvar og angreb i form af Lyon-forsvareren Samuel Umtiti og Marseille-angriberen Michy Batshuayi.

- Vi leder efter en angriber til sommer. Batshuayi er en ung spiller med masser af talent. Det er logisk, at der er mange klubber, der følger ham siger Mauricio Pochettino til franske RMC om belgieren, der også står højt på ønskesedlen i blandt andet West Ham.

Også franske Umtiti kan havne i Tottenham.
- Vi følger ham. Han har stort potentiale. Vi må se, hvad der sker. Vi kigger også på andre spillere, lyder det fra Spurs-chefen.
Tottenham skuffer - nu er mesterskabet langt væk
Dør Tottenhams titeldrøm her?:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.