Træner-ballade i storklub: Stjerner vil væk

Flere Chelsea-spillere er angiveligt klar til at forlade klubben

Chelsea, og i særdeleshed Mauricio Sarri, er i krise - men hvad er gået galt? Producer: Martin Lorentsen

Chelsea har på det seneste været inde i en skidt stime med et 0-4-nederlag mod Bournemouth, et 0-2-nederlag mod Londonrivalerne fra Arsenal og senest en ordentlig afklapsning ude mod Manchester City på 0-6.

De dårlige resultater har bidraget negativt til stemningen i truppen. Flere stamspillere skulle angiveligt have kontaktet deres agenter med henblik på at skifte klub, fordi de har mistet troen på cheftræner Maurizio Sarri. Det skriver det spanske medie AS.

Spillerne kan ikke forstå den italienske træners metoder, og relationen mellem dem er ikke til at redde, skriver mediet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Eden Hazard kan snart være fortid i Londonklubben. Foto: Oli Scarf
Eden Hazard kan snart være fortid i Londonklubben. Foto: Oli Scarf
 

Eden Hazard vil ikke forlænge
Ifølge det spanske medie er en af de spillere, der har mistet tilliden, stjernespilleren Eden Hazard.

Belgierens kontrakt med Chelsea udløber i sommeren 2020, og den skulle han på nuværende tidspunkt ikke være interesseret i at forlænge.

Ifølge AS betyder det, at drømmeskiftet til Real Madrid kan rykke tættere på.

- Jeg er presset
Efter Chelsea 0-6-blamage mod Manchester City indrømmede den italienske træner, at den nuværende situationen ikke er god.

- Jeg har ansvaret for holdet, så ja, jeg er under pres.

- Jeg tror, vi kommer til at sætte os ned og snakke om min fremtid, sagde manageren.

Sarri kunne samtidig fortælle, at der har været dårlig kommunikation mellem ham og klubbens ejer, den russiske rigmand Roman Abramovich.

- Hvis præsidenten ringer, så vil jeg blive glad, eftersom jeg aldrig hører fra ham. For at være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvad jeg skal forvente, sagde Maurizio Sarri til Sky Italia efter City-kampen.

Chelsea har mulighed for at vende den negative stime, når de torsdag aften møder svenske Malmö FF på udebane i Europa Leagues 1/16-finale.

Maurizio Sarri er en presset mand i Chelsea.
Maurizio Sarri er en presset mand i Chelsea.

Se også: Legendarisk Manchester United-træner død

Se også: Nyt job til Mourinho

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere