Transferkrig: City og Chelsea kæmper om engelsk klippe

Søndag eftermiddag mødes Manchester City og Chelsea i en storkamp i Premier League. Men uden for banen foregår kampen om at købe forsvarsbrødet John Stones

John Stones er en jagtet herre. Både Chelsea og Manchester City står klar med mange millioner for den 21-årige Everton-forsvarer. (Foto: AP/Lynne Cameron)
John Stones er en jagtet herre. Både Chelsea og Manchester City står klar med mange millioner for den 21-årige Everton-forsvarer. (Foto: AP/Lynne Cameron)

Søndag mødes de til krig på banen. Men en helt anden krig er tilsyneladende ved at udspille sig mellem Manchester City og Chelsea uden for græsset. Og det er krigen om en ombejlet spiller fra Everton.

For ligesom Chelsea skulle City nu være interesseret i at købe den 21-årige forsvarsspiller John Stones - lige for snuden af José Mourinho. Det skriver engelske Daily Mail.

Se også: Eriksen: Uforståeligt at vi smider 2-0-føring

Mediet mener, at Mourinho skulle være decideret 'bekymret' for, at City i al hemmelighed byder stærke Stones og dermed tilføjer ham som udsmider til deres forsvar.

Ikke nok med det, hævder mediet, at Manchester United også er interesserede i at hente Stones til klubben.

Det får nu Chelsea til at rykke. De lader sig ikke afskrække af, at de allerede tidligere på sommeren fået afvist to bud på Stones, fordi Roberto Martínez har sagt, at han ikke vil sælge sin unge forsvarsspiller. Men det skulle Mourinho være ligeglad med, for nu er han klar til at hæve sit bud til, hvad der svarer til omkring 315 millioner kroner.

Mourinhos håb ligger angiveligt i, at Stones selv ønsker at komme til Stanford Bridge og spille for portugiseren.

Se også: Schmeichel fører Premier League - Tottenham kollapsede

Man skulle ellers mene, at Mourinho har nok dygtige forsvarsspillere med John Terry, Gary Cahill og Kurt Zouma til de tre midterste pladser. Men med udlejningen af danske Andreas Christensen, vil portugiseren tilsyneladende have dobbeltgardering.

Før transferkrigen om Stones kan optrappes, gælder det dog søndagens stormøde i Premier League.

Manchester City og Chelsea spiller klokken 17.00. 

4 kommentarer
Vis kommentarer