Trist melding: Stor skuffelse i Liverpool

Det er en dårlig idé at genstarte Premier League, siger Liverpools borgmester. En udtalelse, der skuffer fodboldklubben

Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Premier Leagues suveræne tophold er nok ikke den største tilhænger af Liverpool-borgmester Joe Anderson for tiden.

Anderson sagde torsdag, at han ikke mener, det vil være en god idé at genstarte den bedste engelske fodboldrække.

Grunden er, at mange Liverpool-fans, uanset om klubben spiller på Anfield eller ej, ifølge ham vil samle sig ude foran stadion og ikke respektere at holde sig væk.

En udtalelse, som Liverpool FC er skuffet over.

- Såvel som mangel på belæg for denne påstand vil vi også gøre opmærksomhed på nylige diskussioner med borgmester Anderson angående muligheden for at spille bag lukkede døre. Her blev det slået fast, at vigtige interessenter i byen fortsat engagerer sig og arbejder sammen, skriver klubben i en udtalelse på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet:

Liverpool er skuffet over borgmesteren i byen, som mener, at Premier League bør aflyses. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Liverpool er skuffet over borgmesteren i byen, som mener, at Premier League bør aflyses. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Premier League har i sin genstartsplan ifølge britiske medier lagt op til, at der kun kan spilles på 'godkendte stadioner'.

Det har skabt uvished om, hvorvidt eventuelle kampe kun vil blive spillet på enkelte stadioner eller på neutrale stadioner.

Ligaen håber angiveligt på at kunne spille fodbold igen i starten af juni.

Ifølge den britiske avis The Times vil Premier League-klubberne på et 'potentielt afgørende møde' torsdag stemme om, hvordan man går videre med planen at genoptage sæsonen.

Fredag vil klubberne ifølge avisen diskutere mulige regelændringer, der skal gøre det muligt at spille færdig. Eksempelvis at tillade kampe at blive spillet på neutrale stadioner.

Liverpool kan vinde klubbens første mesterskab i 30 år. Premier League har været sat på pause siden starten af marts.

Premier League er klar til at bruge mange millioner på coronatest. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Premier League - 29. apr. 2020 - kl. 08:10 Vild Premier League-plan

Se også: Coronavirus tvinger Liverpool til udsættelse

Se også: Medie: Premier League har startdatoen klar

1 af 2 Liverpool er skuffet over borgmesteren i byen, som mener, at Premier League bør aflyses. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
82 kommentarer
Vis kommentarer