Trods sigtelse: Firmino med til at sikre stor Liverpool-sejr

Roberto Firmino, som for nylig blev sigtet for spirituskørsel, var med til at sikre Liverpools 4-1-sejr over Stoke i Premier League tirsdag aften

Liverpools brasilianske angriber Roberto Firmino var med fra start i Premier League-opøret mod Stoke tirsdag aften, selvom han få dage forinden blev stoppet og arresteret for spirituskørsel.

Alligevel var den 25-årige Firmino altså ikke kommet i unåde hos sin tyske træner i Liverpool, Jürgen Klopp.

Den brasilianske skarpskytte virkede da heller ikke synderligt påvirket omstændighederne taget i betragtning, eftersom han efter 44. minutters spil resolut huggede til bolden i modstandernes målfelt og scorede til 2-1 for The Reds.

Som på en flippermaskine bragede bolden fra stolpe til stolpe bag Stokes målmand, men heldigvis for Firmino og Liverpool endte bolden i netmaskerne.

Det blev altså foreløbigt stolpe ind og ikke stolpe ud for Klopps målfarlige brasilianer. Og mon ikke klubbens mange fans og hovedpersonen selv håber på, at resultatet af hans retssag den 31. januar bliver lige så.

TV: Firminos flotte fodboldår fortsætter: Sikrer Liverpool føring med årets 15. mål

Forsvaret sejlede
Efter en fin start på kampen med aggressivt spil og en tidlig føring ved Jonathan Walters, gik det alligevel helt galt for gæsterne.

Først udlignede Adam Lallana til 1-1 for Liverpool, da han på klos sparkede bolden i mål fra en særdeles spids vinkel efter sløset forsvarsspil fra Stoke-mandskabet.

Stokes defensive organisation blev i flere situationer spillet tyndt af et Liverpool-mandskab, der for alvor skruede op for tempoet i kampens anden halvleg.

Efter Firminos føringsmål udbyggede Liverpool sejren i det 59. minut, da Stokes midtbanemand Imbula Wanga i en tæt nærkamp med Sadio Mane kom til at sende bolden i eget net til stillingen 3-1.

Med tyve minutter tilbage af opgøret valgte Jürgen Klopp at sætte Daniel Sturridge på banen, hvilket hurtigt skulle vise sig at være en god idé.

Den 27-årige englænder scorede nemlig i sin allerførste aktion i kampen, efter en katastrofal fejl fra forsvarsspilleren Ryan Shawcross, der mislykkedes totalt med en hovedkulds tilbageaflevering.

Liverpool-angriberen cementerede dermed hjemmeholdets fine sejr med sin scoring til 4-1. Sturridges første Premier League-mål i sæsonen.

TV: Se Shawcross' kæmpe brøler og Daniel Sturridges scorer sit første mål i sæsonen:

Flere store forsvarsfejl og et enkelt selvmål kostede altså sejren for Stoke, der endte med at tabe 4-1 til Liverpool i 18. spillerunde af den engelske Premier League.

Liverpool generobrede således andenpladsen i Premier League med 40 point, mens Stoke ligger på 13. pladsen med 21 point.

 

Læs flere nyheder om Liverpool her:

Liverpool-stjerne knaldet for spirituskørsel

Liverpool sejrer efter vild overtidsscoring

Kæmpe klub lurer på Liverpools succes-træner

23 kommentarer
Vis kommentarer