Trodsig van Gaal om Mourinho-rygter: Svært for mine børnebørn

Manchester Uniteds udskældte træner vil ikke høre tale om, at hans chefer har forhandlet med José Mourinho

José Mourinho har tilsyneladende et godt øje til Louis van Gaals job. (Foto: PA)
José Mourinho har tilsyneladende et godt øje til Louis van Gaals job. (Foto: PA)

Normalt vil mødet mellem Chelsea og Manchester United trække overskrifter i alverdens medier i dagevis inden kickoff.

Men alt er ikke, som det plejer, i Premier League i denne sæson.

Her troner Leicester og Kasper Schmeichel efter en sensationel kampagne, mens Christian Eriksen og Tottenham følger lige efter på andenpladsen.

Se også: Van Gaal modsiger Rooney: Spillestilen er uændret

Til gengæld ligger Chelseas forsvarende mestre og roder rundt på en pinlig trettendeplads 24 point efter førstepladsen, mens Manchester United på femtepladsen er 13 point efter Leicester.

Det er da heller ikke de to kriseramte hold, der er i fokus før søndagens falmede storkamp.

For alt projektørlyset er på forhånd rettet mod Uniteds udskældte hollandske træner Louis van Gaal og dennes formodede afløser, José Mourinho, der blev fyret i Chelsea tidligere på sæsonen efter en række nedslående resultater.

Se også: BBC: Manchester United forhandler med Mourinho

Rygtestrømmen melder nemlig, at van Gaal får sparket til sommer, mens Mourinho hentes ind. Og ifølge BBC har Manchester Uniteds ledelse allerede indledt forhandlingerne med portugiseren.

De rygter giver van Gaal dog mildest talt ikke meget for.

- Der har været skabt så meget vrøvl om mig. Jeg tror ikke på, at der allerede er en relation mellem José Mourinho og Manchester United. Jeg kan ikke tro, at det er sandt, fordi jeg har set, hvad der er sket her i løbet af de seneste to måneder, siger han til Sky Sports før søndagens storkamp.

Kan du huske holdene vilde 3-3 kamp fra 2012?:

Hollænderen forklarer, at de konstante spekulationer har en pris for hans familie og nærmeste omgivelser.

- Det har været meget vanskeligt for mig, min hustru, mine børn, mine børnebørn og for mine venner at skulle håndtere det. Men det var det samme i Spanien og Tyskland. Sådan er fodboldens verden i dag. Jeg var aldrig i tvivl. I Holland ville de sige, at jeg er for arrogant til at tvivle på mig selv, siger han.

José Mourinho har flere skandaler bag sig. Blandt andet, da han gik verbalt til angreb på en sort mand fra Paris. Hør mere her

Se også: United-boss skælder ud: I har fyret mig tre gange

Mens Louis van Gaal satser på at styrke sin berømte selvtillid mod Chelsea, så går manden, der altså forventes at skulle afløse ham, rundt uden noget at rive i.

Overfor GQ gør 'The Special One' ikke meget for at skabe ro om trænersædet på Old Trafford.

Han lægger nemlig hverken skjul på, at han er på jobjagt eller, at han foretrækker at blive i England.

- For at være rigtig glad, har jeg brug for alt, så jeg går tilbage til fodbolden. Jeg tror, at det er mit naturlige miljø. Jeg har arbejdet så længe, jeg kan huske - og som manager siden 2000. Så jeg kommer helt sikkert tilbage, siger portugiseren og fortsætter:

I øjeblikket har jeg ikke noget job, og jeg ved ikke, hvor fodbolden sender mig hen. I fodbold ved du aldrig, hvad der skal ske. Men det er helt, helt, helt sikkert, at som en familie vil vores hjem fortsat være i England, lyder det fra Mourinho.

Se også: Medie: Mourinho laver seks siders ansøgning til United

For nylig skrev den engelske avis The Independent, at José Mourinho havde sendt, hvad der bedst kan beskrives om en seks sider lang uopfordret jobansøgning til Manchester United.

En historie, der dog hurtigt blev afvist af Mourinhos agent, Jorge Mendes.

- I forhold til de nyheder, der er offentliggjort i britisk presse i dag vedrørende José Mourinho, ønsker Jorge Mendes at fastslå følgende: - Det kan ikke falde nogen ind, at en manager som José Mourinho sender breve til klubber, hvor han beder om et job. Det er latterligt og det rene vrøvl, fastslog han i en pressemeddelelse, som du kan læse her.

Se også: Agent skyder vanvittigt United-rygte ned: Helt absurd

Fra flere sider blev det dog påpeget, at Mendes, der ikke er en mand, som overlader noget til tilfældighederne, faktisk ikke skrev, at historien var forkert eller fejlagtig, men blot konstaterede, at den var 'latterlig'.

Og mon ikke, at rygterne om træner-rokaden vil leve lige så længe, Louis van Gaal er ansat på Old Trafford og José Mourinho er jobløs?

Her sænker debutant 'De Røde Djævle':

85 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere