Trump, vil du være Arsenal-manager?

Donald Trump er i et tv-show blevet tilbudt jobbet som Arsene Wengers afløser - en spiller håber, han siger nej

Donald Trump er i tv-show tilbudt jobbet som Arsenal-manager. Foto: AP
Donald Trump er i tv-show tilbudt jobbet som Arsenal-manager. Foto: AP

Den engelske tv-vært Piers Morgan er kendt for at være kæmpe Arsenal-fan, og det har han nu udnyttet i sit job.

Senest har han haft den amerikanske præsident Donald Trump som gæst på ITV, og her udnyttede han chancen til at forsøge at få en ny mand i det manager-sæde, som Arsene Wenger har siddet urokkeligt i siden 1996.

- Øjeblikket, hvor jeg inviterede præsident Trump til at blive Arsenals nye manager. For han havde bygget en stærk defensiv mur, har en angrebsfilosofi og ønsker at vinde store titler for en hver pris. Se hans morsomme svar søndag aften på ITV, skriver Morgan på Twitter ledsaget af et foto af Trump med Arsenal-trøjen med eget navn.

Tweetet har allerede fået flere tusinde retweets, og Arsenals spanske back Hector Bellerin har sjovt nok også blandet sig i debatten.

- Jeg håber, at han siger nej, skriver Bellerin, der da også har været i klubben siden 2011 og derfor naturligt nok er en af Wengers helt store støtter.

Donald Trump er i tv-show tilbudt jobbet som Arsenal-manager. Foto: AP
Donald Trump er i tv-show tilbudt jobbet som Arsenal-manager. Foto: AP
 

Morgan har i et opfølgende tweet kommenteret sin egen joke.

- Jeg anerkender, at det vil være en yderst risikabel ansættelse, lyder det fra Morgan, der som fastgjort tweet også har en kritik af Wenger.

'Den hedeste kærlighed har oftest den køligste afslutning. Citat Socrates', hedder det, og det er ledsaget af et gammelt foto af Morgan og Wenger fra dengang, hvor franskmanden var en stor succes.

Arsenal har ikke vundet Premier League siden 2004, og de seneste sæsoner har kampagnen #wengerout fået mere og mere medvind.

I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN KAN DU SE, HVILKEN SPILLER, DER ER DET VÆRSTE, DER ER SKET FOR WENGER I ARSENAL

Og måske er det ikke skudt helt forbi at få Trump ind i klubben. Hans yngste søn, 12-årige Barron, blev i april sidste år fotograferet i Arsenal-tøj, så klubben er ikke fremmet for familien.

Barron Trump er i øvrigt ikke helt ueffen med en bold og er en del af DC Uniteds talentakademi, og præsidenten selv spillede fodbold i 1960'erne i New York og har hjulpet til med en Liga Cup-lodtrækning i 1992.

Tennys Sandgren imponerer med både sit spil og navn. Ritzau Scanpix/GREG WOOD Tennis - 23. jan. 2018 - kl. 11:44 Spærrer øjnene op over tennis-sensation: Især på grund af fornavnet...

Lindsey Vonn har fået hårde kommentarer efter sin kritik af Donald Trump. Foto: AP Skisport - 15. dec. 2017 - kl. 10:19 Kritiserede Trump: 'Håber du brækker nakken'

Det er en stor sejr for Manchester United, at det kunne sikre sig Alexis Sanchez for næsen af Manchester City. Foto: All Over Press Sport og Spil Mølby: Sánchez er en stor sejr for United

6 kommentarer
Vis kommentarer