TV: Aston Villa bryder syv års sejrs-tørke

Tottenham og Christian Eriksen skuffede voldsomt, da de for første gang siden 2008 tabte til Aston Villa

Christian Benteke jubler efter sin enlige sejrsscoring mod Christian Eriksens Tottenham (Foto: PA)
Christian Benteke jubler efter sin enlige sejrsscoring mod Christian Eriksens Tottenham (Foto: PA)

Der var på forhånd masser på spil, da Christian Eriksens Tottenham hjemme på White Hart Lane lørdag tog imod Aston Villa, der havde bænket Jores Okore fra start. Mens Tottenham kæmper med i sub-toppen af Premier League og jagter deltagelse i de europæiske turneringer næste sæson, skal Aston Villa bruge alle de point, de kan få, hvis de vil holde afstand til nedrykningsstregen.

Se også: Eriksen stødt af tronen i kongedisciplinen

Og mens statistikken i den grad var i mod Aston Villa, der inden kampen senest havde slået Tottenham tilbage i 2008, så lagde gæsterne godt ud og kom til første løse mulighed, da Tom Cleverley efter få minutter spillede bolden op på målfarlige Christian Benteke, men keeper Michel Vorm forhindrede relativt let en tidlig scoring.

Langsomt fik Tottenham dog spilovertaget, men trods overvægt i boldbesiddelse havde værterne svært ved at omsætte overtaget til egentlige målchancer.

Christian Eriksen var godt med i det meste opspil, men med en stort set usynlig Harry Kane, var det tydeligt at Eriksen havde svært ved at udøve afgørende indflydelse.

Christian Eriksen har ikke scoret i de seneste otte kampe for Tottenham (Foto: Scott Heppell) Sport og Spil Stjernen i målkrise: Eriksen mangler Bendtners djævel

Efter 14 minutter var det derfor Aston Villas hurtige forward Gabriel Agbonlahor, der med en friløber var tæt på føringsmålet, men Vorm kom godt ud af sit mål og forhindrede det.

Fem minutter efter var det så Benteke, der på dynamisk vis brød igennem og spillede Leandro Bacuna fri, men højrebacken misbrugte med en helt skæv afslutning.

Kort inden havde danske fans kunne sætte næsen op efter en indskiftning af Jores Okore, da Ciaran Clark blev skadet af en skæv landing. Men noget tyder på, at danskeren er dumpet nedad Villa-hierarkiet, for det var Nathan Baker, der i stedet blev sat ind på pladsen, Okore også spiller.

Se også: Okore bænket i målfest

Tottenham udnyttede udskiftningen til at lægge ekstra pres på Aston Villa, og i de kom snart tæt på scoring ad flere omgange.

Først var Federico Fazio tæt på at heade et hjørnespark ind. Derefter var det Danny Rose, der i to forsøg misbrugte muligheder, Christian Eriksen havde bygget op.

Og bedst som man troede, Tottenham skulle score første mål, lynede Benteke efter 35 minutter igen for Aston Villa. 

Benteke har været ustyrlig på det seneste, og her var han det igen. Angrebskolossen nåede i feltet højere end sin oppasser, inden han med hovedet lagde bolden ned i det fjerne hjørne. Det var Bentekes tiende Premier League-scoring, og hans ottende i de seneste seks kampe.

Se Bentekes fremragende hovedstødsmål her:

Efter scoringen faldt kampen tilbage i mønstret fra før: Tottenham pressede boldbesiddende på for en udligning, mens Villa effektivt forsvarede sig og levede af kontramuligheder.

Christian Eriksen havde flere anstændige muligheder, med det virkede slet ikke til, at danskeren havde fået støvlerne rigtigt på, for flere af Eriksens afslutninger røg flere meter over eller forbi Aston Villa-målet.

Typisk for halvlegen var det derfor også Aston Villa, der kort inden pausefløjtet var millimeter fra at øge til 2-0. Agbonlahor brød flot igennem Tottenham-forsvaret, og hans hårde afslutning udefra passerede da også Vorm i Tottenhams mål, men stolpen reddede hjemmeholdet fra yderligere ydmygelse. De to hold kunne derfor gå til pause med det noget overraskende resultat 0-1.

Se også: Trods formdyk: Eriksen i spil til engelsk giga-pris

Efter pausen gik der kun godt fire minutter, før Ron Vlaar kom til første store chance for Aston Villa, men hollænderen skød over mål fra kort inde i feltet, mens det sejlede i Tottenham-forsvaret.

Fire minutter senere var Harry Kane så få centimeter fra at score på et indlæg fra Andros Townsend, men topscoreren kunne ikke nå op til bolden.

Efter 55 minutter var det så Nacer Chadlis tur til at true Aston Villa-målet, men symptomatisk for Tottenham var afslutningen for upræcis og gik forbi mål.

Og selv om Tottenham viste tænder, så virkede det generelt som om, Aston Villa spillede med større engagement og var sig deres behov for point mere bevidst.

Eneste lyspunkt for Tottenham var, at Harry Kane tilsyneladende var ved at vågne op. Kane havde efter 59 minutter et godt forsøg med venstrebenet, som dog gik tæt over mål.

Se også: Eriksen får kredit for Kanes gennembrud

Efter 62 minutter forstærkede værterne sig offensivt og satte Roberto Soldado ind i stedet for Chadli. Samtidig skiftede gæsterne unge Jack Grealish ud med Andreas Weimann i jagten på fornyelse af de kræfter, der så småt så ud til at slippe op.

Godt 20 minutter før tid tog Villa en hel-træt og halvskadet Agbonlahor ud for Joe Cole. Begge hold så efterhånden trætte ud, og sene tacklinger kostede advarsler til både Villas Carlos Sanchez og Tottenhams Nabil Bentaleb.

Efter 79 minutter foretog Tottenham en dobbelt udskiftning. Ind kom den Premier League-debutterende, offensive højreback DeAndre Yedlin for Vlad Chiriches og Erik Lamela for Andros Townsend.

Se også: PL-klub fyrer udskældt manager efter øretæve

Minuttet efter indkasserede målscorer Benteke så et dumt gult kort for at sparke bolden væk i forbindelse med en offside-kendelse, men det var stadig Aston Villa i form af Fabian Delph, der efter 86 minutter kunne have lukket og slukket kampen endegyldigt. Delph kom helt fri tæt foran mål, men misbrugte på det skammeligste og må have kostet masser af nedbidte negle hos Aston Villas fans på lægterne.

Nerverne blev givetvis ikke mindre, da Carlos Sanchez fortjent indkasserede sit andet gule kort tre minutter inde i overtiden. Minuttet efter var der så ved at opstå slagsmål, hvor Kieran Richardson bizart nok tabte bukserne, men Aston Villa holdt fast og Christian Eriksen og Tottenham måtte skuffende indkassere et hjemmebane-nederlag til bundholdet.

Se Kieran Richardson med bukserne nede om anklerne:

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere