TV: Bad Boy Barton sætter vild bisse-rekord

Joey Barton har fået gult kort i Premier League syv kampe i træk - og det har ingen tidligere præsteret

Den iltre engelske midtbanespiller Joey Barton kan sætte et nyt voldsomt punkt på sit cv, der i forvejen tæller flere voldsomme episoder og lange karantæner.

Tirsdag aften pådrog Joey Barton sig en advarsel i Queens Park Rangers' udekamp mod Sunderland. Det var syvende kamp i træk, at Barton blev skrevet med gult i dommerens sorte bog, og det er ny rekord i Premier League.

Rekorden lod vente på sig til det 78. minut, før Barton fik gult kort for en tackling på Sunderlands kantspiller Adam Johnson.

TV: Bad boy Barton slår til igen - træder modstander i kuglerne

Den 32-årige englænder havde inden opgøret fået gult kort i kampene mod Crystal Palace, Swansea, Burnley, Manchester United, Stoke og Southampton.

Gult kort i syv kampe er dog ikke en præstation, der topper Bartons bisseliste, selv hvis man kun kigger på ting, der er foregået på grønsværen.

I den sidste ligakamp i 2011-12-sæsonen fik midtbanemanden rødt kort for at smække en albue i hovedet på Manchester Citys Carlos Tevez. På vej ud af banen sparkede han Sergio Agüero bag knæet og forsøgte at nikke Vincent Kompany en skalle.

Den opførsel kostede Barton en bøde på over 700.000 kroner og 12 spilledages karantæne.

Bissen Barton er dog ikke for sart til selv at tage imod hårde tacklinger - se bare den her fra Evertons Muhamed Besic.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter