TV: Bizar scoring bag ny Liverpool-triumf

Jordan Henderson blev matchvinder for Liverpool, som nærmer sig Champions League-pladser i Premier League

Jordan Henderson og Liverpool nedkæmpede Swansea og har nu kurs mod Champions League. (Foto: AP)
Jordan Henderson og Liverpool nedkæmpede Swansea og har nu kurs mod Champions League. (Foto: AP)

Efter en sløj sæsonstart begynder Liverpool mere og mere at ligne et hold, der også i næste sæson skal spille Champions League.

Vicemestrene vandt mandag aften 1-0 ude over Swansea på et Jordan Henderson-mål, og det var Liverpools 13. Premier League-kamp i træk uden nederlag.

Den flotte stime har sendt Liverpool tæt på Champions League-pladserne. På femtepladsen har Liverpool nu kun fire point op til Manchester City på andenpladsen.

Se også: Balotelli i ordkrig efter politikers angreb mod Milan-spiller

Der er tre point op til Arsenal på tredjepladsen og blot to point op til Manchester United, som indtager fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen. Top-3 ryger direkte i Champions League-gruppespillet.

Se Mignolet tangere klubrekord med superredning:

Mesterskabet virker dog til at være for langt væk for Liverpool, som har 10 point op til Chelsea.

Henderson blev en lidt heldig matchvinder midtvejs i anden halvleg. Han jagtede en aflevering fra Daniel Sturridge, men Swansea-forsvarsspilleren Jordi Amat kom først til bolden.

Se også: Liverpool-chefens klare mål: Trofæ og Champions League

Uheldigvis for spanieren fik han tacklet bolden ind på Henderson, og midtbanespilleren kunne efterfølgende se bolden flyve over en prisgivet Swansea-keeper Lukasz Fabianski.

I de næste to kampe kan Liverpool sætte meget på plads i Champions League-kampen. På søndag får holdet besøg af Manchester United, og derefter skal Brendan Rodgers' mandskab en tur til Arsenal.

Jordan Henderson bragte Liverpool på 1-0 i ganske utraditionel stil. Se målet her:

49 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere