TV: Chelsea og Everton sigtet efter denne batalje

Branislav Ivanovic bliver ikke straffet for en omdiskuteret episode onsdag, men FA sigter alligevel Chelsea og Everton

Det kan få konsekvenser for Premier League-klubberne Chelsea og Everton, at spillere fra de to klubber røg i totterne på hinanden i et sammenstød i slutminutter af de to holds møde onsdag aften.

Det engelske fodboldforbund FA meddeler, at det sigter de to klubber for ikke at kunne kontrollere deres respektive spillere.

Se også: Hårde beskyldninger mod Chelsea og Mourinho

Samtidig meddeler forbundet, at det ikke agter at straffe Chelsea-forsvareren Branislav Ivanovic for sammenstødet med Everton-spilleren James McCarthy.

Tv-billeder viser ellers, at serberen har godt fat om modstanderens hals, men FA går ikke videre med dette specifikke tilfælde.

Chelseas Branislav Ivanovic slipper uden straf for dette halsgreb på James McCarthy. (Foto: Alastair Grant/AP)
Chelseas Branislav Ivanovic slipper uden straf for dette halsgreb på James McCarthy. (Foto: Alastair Grant/AP)
 

Chelsea havde netop fået et mål annulleret ved stillingen 0-0, og sindene var i kog, hvilket førte til sammenstød på banens midte.

I den forbindelse blev Evertons Gareth Barry præsenteret for det røde kort.

Se også: TV: Nikker Chelsea-stjerne en skalle her?

Kort efter lykkedes det for Chelsea at score det forløsende sejrsmål til 1-0 på Stamford Bridge, så London-klubben fortsat fører ligaen med syv point ned til Manchester City på andenpladsen.

Se også: Mourinho spydig efter annulleret Chelsea-scoring

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere