TV: Crystal Palace-spiller efterligner Ronaldo

Yannick Bolasie scorede et hurtigt hattrick mod Sunderland i dagens PL-kamp - næsten ligeså hurtigt som Real Madrid-stjernens mod Granada - og angriberen fejrede det ved at lave en typisk Cristiano Ronaldo-jubelscene

Det skal være usagt, om Crystal Palaces Yannick Bolasie er stor Cristiano Ronaldo-fan, men ikke desto mindre kopierede angriberen den portugisiske stjerne på flere måder i dagens Premier League-kamp mod Sunderland.

Ronaldo scorede i sidste weekend hattrick mod bundholdet Granada i La Liga på blot otte minutter - og Real Madrid-stjernen fejrede selvfølgelig sine mål med sin velkendte jubel, hvor han drejer om sig selv i luften for til sidst at ende i en helte-positur med spændt overkrop.

Men det er ikke kun Ronaldo, der kan score et hattrick på kort tid for sit hold - og juble på den måde.

Se også: TV: Schmeichel og Leicester reddet i sidste sekund

Crystal Palace, der har været i fin form, siden Alan Pardew tog over, sejrede igen i dag i Premier League, da det blev til en sikker 4-1-sejr ude mod Sunderland.

Palace-fansene skal i den grad takke holdets angriber Yannick Bolasie for de tre point, der stod bag tre af målene. Et hattrick, han formåede at score på blot 11 minutter.

Tre minutter mere skulle han bruge end Cristiano Ronaldo mod Granada - men det forhindrede ikke Bolasie at hylde Ronaldo (og sig selv) ved at lave portugiserens velkendte jubel-scene efter det andet mål.

Se videoen øverst i artiklen.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere